Guttermand

Efter en travl men udfordrene og spændene dag vælger jeg igen at spendere mine sidste timer på denne dag bag skærmen på min HP bærbar og tvet køre i baggrunden.
Hen over skærmen ruller endnu en dokumentar på tv2 efterfulgt af en mere.
Jeg sidder mæt og tilfreds i min sofa og overvejer om jeg skal bruge nogle minutter i aften på et bad eller hive popoen ud af sengen i morgen til det.
Jeg vender tankerne på oplevelserne i dag... der er ikke sket det vilde men alligevel sidder jeg med en vis tilfredshed.
Vi nåede det vi skulle på arbejde og efter en lang men god dag vendte jeg næsen hjem for så at buge 2 timer med telefonen i hånden og en super kollega i røret. Hvis man da efterhånden stadig kan kalde det et rør. De fleste mobiler er firekantet nu om dage.
2 timer hvor det blev til lidt af hvert. En kollega som man kan trække meget på og støtte sig meget op af. En rigtig gutter mand.
Jeg føler mig virkelig heldig over at jeg har lært ham at kende og stadig kan bruge ham til at dele glæder og sorger.
På trods af det har jeg kun kendt ham knap 1 år men han har lært mig så meget på det år.

Jeg sætter pris på de få gode venner jeg har og vil gøre alt for dem.

Afgørelsen er truffet badet må vente til i morgen og jeg vil ligeså stille krybe i seng og tænke på mig guttermand kollega nu skal på arbejde.

Araghh...!

Phu ha......... Sikke dog en mandag. Oven på en weekend hvor jeg egentlig ikke har lavet noget men prøvet at lade batterierne op var det en hård start på ugen.
Jeg er i krise.. stor krise.
Min lunte er meget kort for tiden og det sjove er gået af hverdagen. Humøret tager længere tid at grave frem end normalt og latter og sjov er kun sjov men enkelte personer.
Det er meget svært at stå op om morgen og der skal ingen ting til før humøret er væk.

Jeg plejer at sige at jeg altid møder glad på arbejde men hvordan humøret er når jeg går hjem afhænger af dagen. Sådan er det bare ikke lige nu. Bare det telefonen ringer 1 gang for meget kan jeg bande og svovle og være træt af det men er nød til at tage den og lyde glad.
Jeg prøver ikke at lade det gå ud over mine kollegaer men det er sku svært.
Mine bedste 2 kollegaer ved godt hvordan og hvorledes og de griner kun lidt af det men har stadig lidt dårlig samvittighed over at jeg er i så dårlig humør. De har jo ikke gjort mig noget.
Jeg er mere pirrelig end normalt og i dag blev det så for meget og jeg måtte gå fra min pause da jeg fik for meget af en person.
Jeg kan ikke sove og har ondt i hovedet konstant. Jeg håber en ferie kan hjælpe og give det sidste tilbage.
Det er lidt træls for det er ikke mit arbejde jeg ikke kan lide. Ville dog gerne have lidt mere udfordring da arbejdsdagen bliver lidt ensformet.
Det hele er på grund af nogle få som virkelig irriterer mig og en bestemt er så for meget at jeg bliver sur og tvær med det samme jeg ser hende og helt galt går det når hun åbner munden.

Hun har gået mig på længe og jeg var kommet dertil at jeg kunne ignorer hende men så kom hun med en dumsmart bemærkning igen og pling..
Hun er så træls og det er sku træls jeg lader mig gå på af det.
Men hun fatter ikke en brik af en hentydning og siger man det direkte til hende så prøver hun at glatte ud og give andre skylden eller så triller tårrene og så ser jeg først rødt.

Det kan også være at det bare er fordi jeg er snot forvirret. Jeg er jo pisse heldig. Har et job, gode kollegaer og frihed.... Alligevel er jeg meget usikker på min fremtid. Der sker en masse og nogle af dem kan jeg ikke se den dybe mening i og andre ting er jeg slet ikke enig i mens jeg med andre ting er helt enig og kan se fordele i det. Men sådan er det vel altid men alligevel håber jeg der sker noget nyt da jeg synes det er lidt kedeligt det jeg laver.
Men det var mit eget valg og en fejl og hende jeg er så træt af har mange af de ting jeg godt vil have og hun spørger konstant på hvordan hun skal.... Jamen så fat dog kælling at du ikke kan og overlad det til mig. Jeg kan dælme ikke nå mit eget og halvdelen af dit... Nej det er nok også at overdrive men det er træls. Egentlig også skrup forkert at jeg er sur på hende over mit valg men det kombineret med jeg synes hun er træls så blev det her resultatet.

Al det oven i ondt her og der og alle steder phu ha jeg håber virkelig en ferie er løsningen ellers ved jeg sku ikke hvad jeg skal. Lige nu er det jer der læser dette og mit hamster der må lægge øre til og høre på al mit brok. Jeg må jo arbejde med det og prøve at sprke mig selv bagi og være taknemlige for det jeg har og slappe mere af og tage i mod hvad fremtiden bringer istedet for at være nervøs over det og blive sur men det er sku svært.

Lige nu skal jeg have lidt afstand fra hende her og håbe min ferie i uge 42 hjælper.

Hvis der er nogle der sælger lange lunter er jeg en køber til hele lageret for det har jeg vist brug for.

Nu vil jeg smide mig i min seng med en god bog og se om jeg kan få det indre i hovedet til at slappe af og ømheden i min brystkasse ved en hver vejrtrækning til at gå væk.

Nøj hvor er det træls jeg tager det sådan og lader mig gå på. Det er som min kollega siger jeg er sku lidt en klump.

MIg selv eller...

Onsdagen er også gået og endnu en gang sidder jeg med snotten bag pc skærmen og fingerne hopper fra bogstav til bogstav. En hyggelig aften blev det til i en god vens selvskab. God mad og hygge og grin.
Her bagefter sidder jeg og tænker på hvor heldig jeg egentlig er at have gode venner som tænker på mig og gider bruge deres aften på at sidde hjemme hos mig og snakke og hygge. Det er ikke just noget jeg er født og opvokset med. Da jeg gik i skole havde jeg 1 eller 2 som jeg snakkede godt med og som jeg af og til besøgte. Ellers var min eneste ven min hest.
De tider er forbi dels fordi jeg ikke har hest mere men også dels fordi jeg har fået mit et godt job med gode kollegaer hvor nogle nu er blevet mine venner.
Da de kom på tale at jeg ville finde mig en lille hybel og prøve at starte min egen hverdag op kom der så mange løfter. Folk som sagde de ville kigge forbi og andre som "lovede" hygge timer og anden selvskab. Men alligevel sidder jeg nu og kan lidt sortere i det og se hvem der mente det og hvem der bare snakkede for at sige noget. Nogle ser jeg mere end andre og andre ved jeg har svært ved at kigge fordi og det kommer nok mens der er andre jeg slet ikke vil se inden for min dør.
Her går det så også op for min at min omgangs kreds er lille og noget man nok kunne bygge videre på når jeg selv synes det er ok.
Jeg må da også indrømme at med tiden begynder jeg da at savne en person at dele min hverdag med mens jeg andre dage priser mig lykkelig for jeg bare er mig.
Jeg ved da heller ikke om jeg er materiale til den perfekte kæreste eller kone. Børn siger mig ikke noget (kan være det kommer) jeg kan lave få retter men mit speciale er dog at brænde sovsen på (dog blev den vellykket i aften) og husholdning er ikke noget jeg ynder. Jeg vil gerne have et rent hjem og vise det frem men jeg bliver ikke vanvittig hvis der er lidt støvet. Jeg er ikke det store gå i byen menneske og vil stadig gerne have min egen hest. Hvor finder man en der kan acceptere alt det samtidig med at jeg jo ikke er nogen top model men har nogle kilo på sidebenene. Noget jeg er klar over og har sat lidt ind for at gøre noget ved. Jeg oplever bare tit at fyre tænker på udsende og sex. 2 ting som for mig ligger lidt fjernt. Jeg kan ikke bruge timer foran spejlet for at ligge makeup og sætte hår da det begge er to ting jeg ikke besidder evner til at få til at se godt ud.
Det vil nok være lettere at køre et tour de france på bedstes gamle røvskubber cykel end at finde en fyr.
Men igen er der dage hvor jeg er glad for at være mig selv og selv bestemme. Så det er nok fint nok lige nu så må vi se senere hen.
Når jeg høre på min veninde om hendes mand og de problemer de oplever og lytter/ser på mine forældre er jeg mer end glad for jeg bare er mig. Partnerskab er et evig kompromis og det er jeg nok ikke så god til. Kan være jeg lære det.

Når jeg så, som i aften, sidder og ser en god film hvor 2 oplever en masse og kan ligge og putte sammen og støtte hinanden kan jeg da godt blive lidt misundelig men igen så er det jo kun film.
Her går det så op for mig at jeg nok er lidt drengede. Her onsdag aften hvor jeg lige har haft hyggeligt besøg sidder jeg og ser Transformers. Tidligere var det Jackass. Det er da ikke normalt for piger slet ikke når man tænker på nogle af mine yndlings film er bilfilm, Rambo og så helt afgjort de 3 transformers film. Men hva så er jeg også lidt barn da jeg elsker tegnefilm Alvin og de frække jordegern er på favorit listen. Men mest af alt er det gamle danske film der topper hitlisten. Alsidig smag det er jo fint nok.

Nå nok om fyre og alene tid mm. Nu er det blevet senge tid for lille mig endnu en arbejdsdag truer i morgen og jeg må da godt komme lidt tidligere op end i dag. Dur ikke at stå op 10 før man skal afted når man både skal i bad, have pakket mad og tøj på. Ikke godt.


I must be born under a lucky star, to have a friend as nice as you are...

Et valg i livet

Phu ha... Det er længe siden jeg har fået skrevet lidt.
Der sker så meget lige pt for mig og det hele er full speed ahead.

Lige nu burde jeg ligge i min seng og putte da uret ringer i morgen kl 05.30 og der venter endnu en arbejds dag. I stedet for sidder jeg sammen krøllet i sengen med benet i en akavet stilling så det sover og resten af kroppen synker sammen. Ud af højtalerne lyder tonerne til musikken fra en musical jeg engang har set og tankerne vender atter tilbage til den aften.
Udenfor regner det og jeg er lige kommet driv våd hjem.
Nu går kampen for at finde frem til trætheden som har haft overtaget i en meget brugt krop i dag. Men nu hvor man skal bruge den er den bare væk. Min krop er total brugt. Går og snøfter og hakker og hoster.
Jeg har på ingen måde været på toppen i dag og al energi er brugt op og laderen været væk.
Modet bliver holdt oppe af tankerne om det i morgen er fredag og næsten weekend.

Aften har bestået i at være ved en kollega og spise og planlægge julefrokost og det var super hyggeligt.

Nu sidder jeg så alene i min lejlighed og tænker på dit og dat. Igen i aften falder tankerne på fremtiden og tankerne om hvad den mon kan bringe. Usikkerheden i hvad der skal ske og hvor man står om 5 år.
Allerhelst vil jeg gerne spille skuespil og teater og lave film eller tage billeder men det sker nok aldrig.
Istedet må jeg "nøjes" med mit lager job i Fårvang. Men der sker så sandelig også en del. Desværre dummet jeg mig gevaldig for noget tid siden. Aldrig har jeg fortrudt en beslutning så meget som den her. At sige nej til en arbejdsopgave for at få en anden som jeg på forhånd burde have vidst ikke var det jeg ville... Det er sku da for dumt. Det er bare typisk mig at kludre i det. Jeg må sku da snart lære det men nej endnu engang tog jeg str 48 sko på og trampede gevaldig i sovsen. FLOT METTE....  øhh NOT.
Men det er der ikke så meget ved jeg ser på om jeg kan indfinde mig med det jeg nu har. Jeg har sagt nej til det jeg fik tilbudt og prøver nu at passe ind hvor jeg er og lige nu går det super fint.

Oven i al det her arbejde fik jeg en dag et savn. Ikke bare et savn men en trang... et kæmpe behov for at se min storebror. Desværre bor han i København og det er ikke så tit jeg lige kan tage over til ham. Det er 3/4 år siden jeg har set ham men nu er billetten til toget bestilt til efterårs ferien så JUBIII en tur over til min bror. Det bliver sku godt.


Nå nu nærmer klokken sig de 23 og jeg har stadig ikke snøvlet røven i seng og slukket pc´en ned så måske det var på tide. Jeg er jo ikke udpræget morgen menneske
Godnat