Dagdrømme

I min egen lille verden i hovedet fundere jeg tit over en del ting. Stiller mig selv spørgsmål og svare selv nogle gange. Enhver kender vist til at dagdrømme om et eller andet. Dagdrømme kan forkomme over alt og hvor som helst. Alle dagdrømmer men om mange forskellige ting. En ting man ser eller høre kan få en til at dagdrømme.
Jeg er da selv en af dem der dagdrømmer tit, om alt fra himmel til jord.
Mit billede af solnedgangen er en af de ting der er med til at sætte dagdrømmeri igang hos mig.
Farverne er et men kan jeg så finde et sted hvor der er ro omkring mig så går det løs.
Jeg dagdrømmer om rigtig mange ting. Nogle for sjov og andre noget jeg reelt godt kunne tænke mig.

En fantastisk solnedgang er inspiration og tit ender det ofte i jeg drømmer om min egen gård med stald og 3 hunde. At jeg går rundt en soller aften på markerne ved hestene og ser til mine føl som lige er kommet til verden og giver det kælne og snaksagelige hopper som endnu engang har leveret super føl til farmen. En tur hen forbi stalden hvor konkurrence hestene befinder sig for at se til dem.
Tilbage til hverdagen og et suk efter min drøm for tvivlen på om det kan lade sig gøre er nok ligeså stor som dagdrømmen.

Et snedækket landskab hvor sneen daler stille fra himmelen kan vække.... En tur til USA. Men egen amerikaner bil rundt og opleve USA. Ture til Nevada ørken hvor solens stråler skinner i det næsten orange sand og knirken fra dækkene der stille triller hen over det varme sand. Rovfuglene der svæver rundt på den klare himmel. En tur på stranden i Florida hvor vandet kaster solens stråler retur til en og det knap så kolde vand skylder blidt ind over ens fødder i vandkanten. En tur i seaworld, en tur på havet og se delfiner on en tur i havet og se hajer. En kold øl til beachparty på stranden med lokal befolkningen. Kun vækket bliver man så af en der kalder på en og straks er man tilbage i Danmark hvor sneen stadig daler stille fra himmelen og temperaturen viser -4 grader.

En sang hvor stemmen trænger en og ligger sig som en uforglemmelig ting som... En lang kø. X factor. Dommerne er vilde for man har lige leveret et pragt eksempel af Whitney houston´s fantastiske men også utrolige svære sang I will always love you. Blachman som lover at vi skal lave noget musik uanset om man vinder eller ej. Remee som kun er stolt over at man er en del af hans gruppe. Fra live program hvor folk står op og klapper af en og råber efter en. Vækket bliver  man så fordi radioen slår over på en sang hvor bassen blæser hjernen ud på en og her går det så op for en at det forbliver en drøm.

En tur i bilen hvor 2 af disse ting kan kombineres samtidig med man lige har set en film kan blive til...
Man er ligepludselig en del af filmen . Helten man lige har set står med armene om en mens han stille visker i øret på en at man er hans et og alt. Man kigger op og der står (i mit tilfælde ) en flot ung Mads Mikkelsen. Jeg lever mig ind i filmen og drømmer scenerne er nu og man køre i dem. Eller man er den doktor som man lige har set køre som en sindsyg for at nå ud til farmen for at redde den lille pige som er faldet ned i en mine skakt mens man hele tiden er i radiokontakt med basen og familien for at høre hvordan det går.
Lige pludselig er man selv den skuespiller og skal indspille scenen og bagefter ud til befolkningen og sælge den film man lige har lavet. Man taler godt for sit mens man står der med resten af sættet. Eller man står på scenen i et teater og skal prøve med al sin magt at imponere det kræsne publikum der er kommet og har indfundet sig i de bløde sæder i salen og på balkonen. Man levere sit bedste og bliver mødt af en overdådig publikum der står op og klapper
Det hele forbliver i drømme.

At dagdrømme er en godt ting. Personligt slapper jeg af mens det står på og man får lidt et indblik i hvad der kan lade sig gøre og hvad der skal blive i drømme.
Det er godt at drømme. Både om dagen og om natten man skal så bare kunne skelne bagefter og det har jeg da prøvet kan være svært idet jeg drømmer noget og tror det er rigtig nok. For eksempel drømme jeg har fået at vide et eller andet og når jeg så spørg om det er rigtig nok er det aldrig sket. Det er en lille ting men fortæller hvor virkelige disse drømme kan være.

Tilsidst så lige en ting man da altid kan fundere over... Hvorfor hedder det en drømmekage???

Det sker kun for naboen

Endnu en sen aften vælger jeg at bruge de få fritimer jeg har bag skærmen med fingerne på tastaturet. Tankerne suser rundt i hovedet. Det er lidt en turbulens tid og det skaber en unødvendig uro i hovedet. Jeg kan ikke lade være med at tænke over livet, meningen med det og fremtiden når jeg sidder og stirre ud i mørket. Jeg bruger en del tid i min bil både på vej til arbejde og hjem men også ellers. Selv der flyver tankerne på alverdens ting. Selvom musikken er skruet op køre tankerne rundt i hovedet så jeg alligevel ikke høre efter. Alle siger man bare skal finde sig selv men der er sørme sværere end som så. Jeg har svært ved det. Engang i mellem kunne man godt ønske der var en opskrift at gå efter og så følge den. Men sådan hænger det ikke sammen. Livet er ikke nemt og nogle gange er det sværere end andre.

Jeg kan ikke lade værre med at tænke tilbage til enkelte film jeg har set. Tv-serier og de intrigere der er der. Det kan godt findes i virkeligheden og man skal da bare starte med at se på sig selv. Der er medgang og modgang
Når det bliver lavet som en tv-serie eller film er det til underholdning for dem som gider se det. Folk griner af dem. De griner med dem og de græder for dem. Men når det så sker i virkeligheden er det alvor og alt andet end underholdning. Jeg kan ikke lade være med at tænke engang imellem om det kunne være mig... kan det ske for mig? hvad gør jeg hvis det sker for mig?

Jeg tror alle har prøvet den tanke at det sker da kun for naboen.
Det gælder mange ting.
Efter et super godt brandkursus blev jeg da mere overbevist om at det ligeså godt kan ske for mig som for min nabo. at se virkeligheden på den måde gjorde indtryk og stof til eftertanke.
At en dagligstue kan være røgfyldt på 5 min og være død bringene var lidt skræmmende at se og det gik op for mig at det sker ikke kun for naboen.
Jeg har selv kørt en bil i grøften engang som landede på hovedet. Det fik mig ikke til at tænke mig om dengang.

Desværre tænker mange at det kun sker for naboen det samme gælder sygedomme. Nu har jeg selv oplevet en kræftsygedom tæt på (ikke mig selv) og det gav da stof til eftertanke. Det sker altså inde for egne rækker og ikke kun for naboen.
Stress og depression er jo også begge sygedomme som bliver mere og mere udbredt. Alle høre om det men mange tænker også at det kun sker for naboen. Jeg selv er da en af dem. Hvorfor skulle det ske for mig? Det er da en dum tanke men dog må jeg sande at på den sidste tid rykker det sig tættere og tættere på. Jeg er dog klar over det og ved det så jeg gør hvad jeg kan for det ikke vokser.
Jeg var på kursus hvor læren fortalte om hans tid for han blev underviser og hvordan han fik stress og kom ud af det igen.
Det var tankevækkende.

Men hvorfor spilde sin tid med det her. Før man ved af det er livet forbi og hvad har man så fået ud af det. Se det er et nemt spørgsmål men svarret er efter min mening mere indviklet for der findes mange faktorer der spilder ind. Omgivelserne især.
Livet er ikke altid en dans på roser eller en fest. Det er hårdt at leve men formår man at kæmpe rigtigt bliver det rigtig godt. Det er som ordsproget siger. Det er godt at have gode venner. For er der nogle der kan hjælpe i modgang er det venner.

Det er gået op for mig at det ikke kun sker for naboen men ligeså godt kan ske for en selv. Kæmp for det du har kært hvorhårdt det end er. Det vil jeg prøve.

Familie og samfundet

Mandag aften. Det har været en kold men flot sol rig dag. Min ferie er slut og en ny arbejds dag kommer i morgen. En ferie der er brugt til ingen ting ud over at slappe af og sove længe. Min interesse har lagt i pc og film. Mine tanker er fløjet i forskellige retninger. I går da sneen faldt stille ned sad jeg og drømte tilbage til barndommen og en kælketur var det bedste jeg vidste på en kold vinter dag. I dag da solen så skinte fra en klar himmel tænkte jeg tilbage på de vidunderlige rideture jeg har haft på div. heste. Men den tanke der slog mig hårdest var i aftes under aftensmaden da mit blik tilfældigvis strejfer de 2 tomme stole der stod ved bordet og pludselig indtraf et hvis savn. Et savn for mine 2 søskende som nu er flyttet hjemme fra. Min bror som er den ældste bor nu i København og ham ser jeg kun 2 -3 gange om året. Min søster som er yngre end mig bor lige nu ved Århus. Jeg ser da hende lidt mere men ikke så meget igen.
Pludselig da vi sad der og spiste længtes jeg vildt tilbage da vi alle 4 søskende kunne sidde på stuegulvet og lege med lego og små soldater. Da vi i vinter dagene byggede snehuler og kastede med snebolde. Da vi var børn og boede sammen.
Det gik pludselig op for mig efter alle de år at de manglede. De er jo min familie og jeg elsker dem virkelig. På trods at de skænderier og uenigheder vi har haft, har vi jo også haft utrolige mange hyggetimer.
Samtidig med det gik det op for mig hvor stille og tomt det måske vil blive for mig når jeg flytter for mig selv. Selvom telefoner og computer er opfundet, er det stadig ikke det samme som at have dem omkring mig.
Men samtidig er det jo også det at gå omkring dem hverdag der har gjort mig tosset på dem til tider og en af grundene til jeg glæder mig til at flytte.
Det er noget mærkeligt noget. Et familie forhold er noget mærkeligt noget. Man holder af hinanden og interessere sig for hinanden men samtidig kan man blive rygende uvenner og mærkeligt nok tilgiver man hinanden for det meste. Der er selvfølgelig også historier om folk der ikke gør.

Med det forhold jeg har til min familie er det også svært at kunne forstille sig at der kan ske de familie tragedier man høre om. Mand der har skudt sin kone og børn. En mor som har druknet sin barn. En far og mor der har misbrugt sine børn. Jeg kan slet ikke forstå hvad det er der driver nogle ud på det skråplan og lader det komme så vidt. Det er jo forfærdeligt. Selvom min familie engang imellem går mig på kunne jeg aldrig drømme om at gøre dem ondt og jeg vil da altid beskytte dem mod andre som gør dem ondt.
Jeg kan slet ikke forstå at disse familie tragedier kan ske i et samfund som danmark. Det morderne samfund skulle da være sat op til at beskytte hinanden. TAKE CARE OF EATHOTHER.
Det er vanvittigt at man kan lade sådan noget ske i dagens Danmark. At en misbrugs sag kan rulle i flere år uden der bliver grebet ind. At en far kan slå sine børn ihjel uden han bliver opdaget i tide. Og hvad straf er det så lige de får. Der er virkelig noget ting der ikke hænger sammen i min verden.
Vi kan samle ind til div. lande for at hjælpe med mad og medicin. Det er også fint men hvad med at se på vores eget land og få til til at fungere lidt bedre end det gør.
Jeg ved godt man ikke kan rede hele verden. Men et skridt på vejen er da at starte i ens eget land. Før man ved at det har vi en situation som i Norge hvor flere unge mennesker bliver koldblodigt pløkket ned. Det kunne ligeså godt ske hjemme. Det er bare ikke ok i min verden og så er det lige meget hvor det sker. Der skal fokus på sådan nogle ting og et sted at starte er at kontrollere folk med mentale lidelser.
Jeg synes det er rystende at folk kan ligge døde i deres hjem i flere dagen uden nogle har opdaget dem. Hvordan kan det dog ske i noget der skal ligne et velfungerende samfund???
Bøvs undskyld opstødet men jeg synes sørme godt nok det er grotesk.

Jeg er kun glad for, selv om jeg savner mine søskende og min familie til tider går mig på, at vi har så stærkt et familiebånd alligevel, og som BS siger, at savne er en god ting for så ved man at man holder af dem. Jeg håber min familie ved det altid kan regne med mig og skulle der ske noget er jeg der for dem.
Blod er trods alt tykkere end vand!!!

En start

Endelig er ugen jeg har ventet på kommet. FERIE. Skønt. Ikke at jeg ikke kan lide mit arbejde men alle har vel før eller siden brug for en pause og det er jeg nåede til nu. De tidlige morgen timer når uret ringer og øjnene førtæller dig du skal lukke dem og sove videre men uret fortæller du skal op og på arbejde. Så endelig kan uret forblive stille og øjnene fortætte som de vil.
Jeg startede så ferien ud med noget som jeg i høj grad anser for en perfekt start på ferien.

Fredag gik turen ud til en kollega og spise og hygge. Det var super hyggeligt.

Lørdag havde den den kæmpe fornøjelse og glæde at være i biffen med en god kollega som jeg efterhånden anser som en rigtig god veninde. Det var mega hyggeligt.

Mandag startede ugen jo så og endnu en juhuu oplevelse op randt. Jeg havde aftalt med en god kollega at vi skulle drage af sted til en af mine efterhåndens yndlings butikker nemlig Ikea.
Valget faldt på Ikea i Århus.
Da vi fandt en parkeringsplads efter meget søgene smed vi bilen ind og som 2 så børn juleaften inden gave tid valset vi mod indgangen. Vi vidste nogenlunde hvad vi gik efter men alligevel var vi begge spændte på turen.
Alt i mens jeg gik og kiggede og samlede inspiration til mit næste store projekt nemlig flyt hjemme fra, gik det ligeså stille op ofrmig hvilken stil jeg vil have.
Det var vildt hyggeligt og vi sluttede med en bid mad og så gik turen hjem igen.
Senere på aften kom 2 kollegaer mere og så sad vi 4 og drak en kop kaffe og hyggede men som så mange gange før når vi 4 er samlet ryger snakken under bælte stedet. Den humor som de 3 kommer med den er kun til latter.
Hvad de ikke kan for drejet i hoved til noget andet eller få fortolket til deres lidt syge men dog herlige humor.
Som aften gik blev det kun hyggeligere på den ene eller anden måde. Det er utroligt hvad man kan få vendt over en kop kaffe og efter en dag i Ikea.
Det var lige før man ikke nåede kaffen for man sad heletiden og frygtede at man ville få det galt i halsen pga grin. Hvor er det herligt med sådanne aftener.

I aften venter så endnu en. Turen går til endnu en kollega man ikke hvilken som helst.
En livskilde uden lige så det skal nok blive endnu en hygge aften.

Men hvor er det sjovt... endelig har jeg ferie og dog brugt 4 dage ud af 5 i selvskab med kollegaer.
Det stammer bla. af jeg nok ikke har så mange andre og også at jeg snakker rigtig godt med mine kollegaer hvor iblandt der er flere jeg begynder at anse som venner/veninder. Deres selvskab er noget for sig. Jeg holder virkelig af disse kollegaer som var de min familie. De har gjort det lidt lettere for mig siden mit første indlæg i bloggen.
Tak allesammen.

Jeg ved ikke hvor godt dette indlæg blev men hvordan fortæller man ellers om en god start på ferien.

Tiden løber igen lidt fra mig og turen går snart over til den skønne kollega jeg har. Det bliver super hyggeligt. Jeg tror lige jeg vil se det sidste af Jackass. Noget der altid bringer et grin frem fra mig af.
De er for tosset så måske derfor er det noget jeg elsker at se. Igen noget under bæltestedet ligesom mine kollegaer bare 50 % mere crazy.

Venner eller ej

Endnu en dag går på hæld og endnu engang sidder jeg fordybet bag skærmen og cyberspace. Tonerne fra musikken løber ind af det ene øre og ud af det andet mens øjnene skifter fra tastaturet til fjernsyns skærmen. Endnu en aften går med ikke så meget.
Tankerne flyver rundt i hovedet og fortæller mig hvad jeg skal skrive men at få ord på det og fingerne placeret rigtig på tastaturet er svært. Hvordan kommer man så igang... Tjoo man tager pegefingeren og trykker på et bogstav og håber resten følger... Det ser ud til at virke.
Takket være en god kollega kom jeg igang med blog. Hun er en af de vildeste men også skønneste kvinder jeg har mødt og efter kort bekendtskab er det kommet dertil at jeg ved jeg kan stole 110% på hende. Hun giver inspiration, spræder glæde og gør hverdagen lidt lysere.
Hvor heldig er man når man møder en som hende. Hendes til tider perverse tankegang med et blik i øjet kan lægge en hel menneskemængde ned af grin. Hun er bare herlig. Når hun beskriver hvad en sexet mand er og hvornår han ikke er. Når hun skifter fra den sjove humoristiske person til en forstående og hjælpsomme person. Lige meget hvad er hun kanon.

Jeg har været så heldig at hun har valgt at hun vil bruge tid på at være sammen med mig til tider og hjælpe mig.
Hun er en jeg stoler på og har tiltro og stor respekt til.
Der findes dog også nogle som jeg ikke stoler en bønne på. Folk som siger et og gør noget andet, ja til tider påstår at det har de aldrig sagt. Jeg kan ikke have sådanne mennesker. Hvad skal det dog gavne at påstå man aldrig har sagt det hvis der står en og siger at det har man. Jeg hader virkelig når folk kommer med den falske tillid. Desværre finder jeg som regel først ud af det når der er kommet en eller anden form for konflikt ud af det. Jeg kan ikke forstå de folk ikke selv kan se at de kun skader dem selv og ikke gavner noget. Det er til at brække sig over når de sidder der med deres uskyldige hundehvalpe øjn og siger "det har jeg aldrig sagt du må tro mig" Gu gør jeg ej for jeg ved du lyver. Men kan man sige det. Ja dem med nosser til det kan og det er virkelig noget jeg misunder. Til tider kan jeg og gør det med det resultat at mine ben ryster, jeg sveder og bliver tør i munden. Jeg hader konflikter og skænderier men samtidig ved jeg man bliver nød til at tage sådanne problemer op ellers fortsætter det bare og vokser til en byld du ikke kan punktere.
Jeg har mødt flere af sådanne mennesker jeg bliver lige såret og ked hver gang. For tit har det været folk som jeg troede på og har så fundet ud af at det kunne jeg ikke.
Desværre har det jo så gjort nu at jeg stoler på meget få mennesker. Af den simple grund at jeg hellere tier end at fortælle og så finde ud af at nu ved alle det.
Det bliver for meget når personen så prøver at rede sin egen r.. på bekostning af andre. Hva dælan skal det til for. Først klister de sig op af en som fluepapir en varm sommerdag på huden. Ikke til at få af (ja jeg har prøvet ok AV). Når de så rigtig har klisteret det hele til slipper fluepapiret og den smerte det med føre er som at rive det her flue papir af et område på huden med lidt for meget hårvækst. Det er ubeskrivelig.
Jeg kan ikke forstå folk ikke kan se de såre andre, gør andre ondt eller kede.
De kommer med dumme usmart bemærkninger på trods af de ved bedre men de skal lige strå salt i såret. Hva fanden er meningen.

Jeg ville ønske for alle de møder en de på sigt kan kalde for ven/veninde

Jeg har da haft veninder og venner igennem tiden og har også kaldt enkelte for bedste veninde men hvad ligger egentlig bag det begreb. Alle de bedste veninder jeg har haft har jeg ikke kontakt til længere af en eller anden grund. Enkelte har såret mig så meget jeg har skrottet kontakten andre er jeg bare gledet lige så stille fra. Men på trods af det kaldte jeg dem bedste veninder men var de så det. Ja på givet tidspunkt var de.
Det tager tid at bygge sådan noget op og i sær efter nogle gange hvor man er blevet svigtet og såret.

Jeg håber jeg på sigt kan kalde min super kollega for veninde da jeg ser hende som en pålidelig troværdig og forstående person som siger sin mening men på en konstruktiv måde som er brugbart.

Det blev til endnu en aften for mig selv kun i hundens selvskab bag pc´en. Musikken er ebbet ud men tvet køre stadig. Jeg skal nu vælge om jeg lukker pc´en ned og ser tv eller fortsætter på div internet sider.. Jeg tror det bliver til at klappe computeren ned og slukke tvet og finde dynen. Klokken fortæller mig jeg skal finde mig seng så jeg kan komme op i morgen. Det satans ur. Jeg synes altid det fortæller mig at klokken er mere end den er men nej den har sku altid ret. Gid det var mig :0)

Trivsel

Endnu en sen aften hvor søvnen ikke melder sig. Jeg ved vækkeuret ringer i morgen kl. 5 men alligevel er der ikke noget der fortæller mig jeg skal krybe til køjs. I manglen på søvn og med en kold cola i hånden trænger endnu et af livets spørgsmål sig på.
Vi havde trivsel oppe at vende på arbejde og efter en meget turbulens tid men op og ned ture samt ja og nej hatte var det nu tid at prikke hul på det hele og finde ud af hvad der gik folk på.
Hvordan udfaldet blev vil jeg lade stå i det uvisse men en ting blev jeg klar over nemlig at trivsel er meget forskelligt fra person til person.
Nu snakker jeg heldigvis godt med mine kollegaer og andre omkring mig så derfor har jeg også hørt forskellige indgangs vinkler til hvad der skal til for at man trives.
At jeg trives ved en ting er jo ikke det samme at min kollega trives ved det samme. Men hvis vi begge skal trives samme sted så kan der jo godt komme konflikter ud af det. Tænk engang at noget så enkelt som at trives kan være så svært. Vi vil allesammen det bedste men alligevel går det galt. At trives er svært og at sætte ord på kan være lige så svært men at leve op til det og gøre så alle trives er jo decideret umuligt.
Men hvad er det dog der gør det så svært at efterleve det?? For nogle er det nemmere end andre men før eller siden kommer alle vel ud i at det er svært at få alle til at trives det sted man er.
Det gælder både på arbejde, i hjemmet, i en klub eller andet steds.
Hvis man sætter sig og tænker nærmere efter er der jo mange man skal have det til at fungere med og hvis alle er af forskellige meninger så er opgaven jo helt uløselig.
Hvad gør man så... går på krompomi eller giver efter. Tjaaaa.... kan man nu ikke få det helt som man bedst trives med findes der nok en anden løsning som man godt kan leve med og hvem ved måske i længden trives med. Hvordan finder man så ud af det? Det gør du jo egentlig kun ved at give det en chance med ja hatten på. Hvis du på forhånd er negativ indstillet på det kan det ikke lade sig gøre.

Engang i mellem kunne jeg godt tænke mig at man stoppede og og tænke over sin reaktion og tog den op til revurdering for hvor er der nogle der har tildens til at overreagere. Hvis alle ville prøve at sætte sig i andres sted og tænke over at der er en grund til de siger eller gør som de gør og så evt. snakke om tingene og finde en løsning så var krig jo unødvendigt. Ikke at det er nødvendigt nu men noget gør jo at nogle synes man bliver nød til at slås.

Krig i Irak, Afghanistan og alle andre steder er jo egentlig en stor konflikt som man synes man bliver nød til at ty til vold for at kunne løse. Hvis man på arbejdspladsen bliver uenige om noget kan det jo munde ud i en lille krig dog uden våben. Så er det bare jeg siger hvis man er i mod krig i verden hvorfor så ikke også på arbejdspladsen. Hvorfor kan man ikke finde en rolig løsning på tingene???

Folk er heldigvis forskellige men til tider kunne det være godt hvis man kunne blive lidt mere ens og på den måde enige.

Jeg synes det er vigtig at kunne forstå og respektere hinanden så man på den måde kan trives godt sammen og på den måde skabe nogle super steder at færdes.
Jeg har stor respekt for mine kollegaer og familie og bekendte men til tider føler jeg måske lidt den respekt ikke er gengældt og skal kunne forsvare alt hvad jeg siger og gør for at folk acceptere det. Det sker desværre også tit at visse laver det til et decideret problem og hva pokker siger jeg så noget for. Det de får ud af det er jo bare at man køre sig eget show og så er man da begyndt at køre toget den forkerte vej. Kom aldrig ud i det. trivsel er en balancegang hvor vægten helst skal forblive så vandret som muligt.

Nu kommer det her til at lyde som et surt opstød og det var det egentlig også lidt ment som. Jeg har selv oplevet det så tit og synes det er lidt tåbeligt at voksne mennesker ikke kan trives bedre sammen.

Klokken er efterhånden blevet mange men søvnen melder nu stadig ikke sin ankomst. Endnu engang må jeg gå i seng og bruge timer på at finde den helt rigtige måde at ligge på og i sidste ende ender det med at jeg kigger på klokken og konstatere at tiden igen er løbet fra mig og det endnu engang nok kun bliver til 5 timers søvn. Om det er fordi jeg ikke trives skal jeg ikke kunne sige men jeg er i en evig krig med søvnen hver aften både med våben og brug af åben ild forsøger søvnen at nedkæmpe resten af kroppen. Kroppen gør et sidste desperat forføg på at vinde over søvnen. Den krig køre de hver aften men det ender altid med at søvnen vinder slaget.
Er det sådan vi skal slås??? NEJ aldrig lad aldrig tingene omkring dig komme så vidt som kroppen og søvnen.

Respektere dem omkring dig og forstå at de måske har en anden opfattelse og mening end dig, og fortæl dem hvis det er at du trives på en anden måde og kom frem til en løsning.

Et grin...

Hvad menes med et grin. Jeg har tit tænkt på når folk griner... mener de det? Et grin kan jo være mere en glæde. Oftes forbinder men et grin med glæde og latter. Når man fortæller noget sjovt ender det oftes med folk de kommer med en glad latter og griner og hygger sig med det.
Men har alle ikke prøvet den der men man siger noget og det bliver mødt med et halvt grin og en rysten på hovedet. Det kan vi vist alle være enige om at det ikke er latter.
Hvad føler man så når man møder sådan et? Jeg har selv prøvet det og så sent som i dag. Inderst inde ved man jo godt at personen er utilfreds med noget men reaktionen bliver et smørret grin og rystene på hovedet. Personligt mener jeg at det er folks måde at sige de er utilfredse på men af en eller anden grund kan de ikke sige det og så ender det i det.
Selv står jeg tilbage og føler mig utilpas med hvad der er sket, for i stedet for at få snakket om det ligger det nu gemt i den intet menene grin og så ved man bare det kommer igen.
Efter episoden i dag kunne jeg kun fortrænge det så det endte med at stå og kigge ud på den nyeligt snædækkede skrant men de få nåletræer og buske.
Pludselig lokkede selv det samme grin frem i mig og jeg opdagede at det var fordi jeg synes personen reagerede latterligt på min udtalelse men hvad er det lige jeg selv gør nu? Det gør mig jo ikke et hak bedre. Blikket fanges igen af den nyfalden sne og tankerne om episoden forsvinder for en tid.
Desværre kommer tankerne igen og denne gang er det at nu skal man tage fat i personen og få disse ting afklaret men nu er det efterhånden noget tid siden og det ender alligevel med at man fortrænger det.

Et grin betyder altså ikke altid latter men kort efter episoden finder jeg så også ud af hvad grin kan betyde da der kommer en spydig kommentar fra en kollega og igen bryder vi ud i en smittende glad latter.
Latter er sund men den skal komme fra et positivt grin som er ment kærligt og med positiv omtanke.
Den kan komme fra en kommentar, fra en god film, fra et billede eller andet. Men en sund latter skader da aldrig og efter et par stykker bliver man da også i bedre humør.
Endnu engang prøver jeg at lokke et frem med en dvd. Det lykkes da lidt men af en eller anden grund kommer det ved at se andre dumme sig, komme galt afsted eller en god joke/vittighed.

Når latteren så endelig kommer kan det til tider virke som om de griner bare fordi de ikke vil skuffe en ved ikke at grine eller knap hørte det men griner fordi andre gør. Det er det jeg kalder neutral grin/latter. Den er ok men intetsigende. Det er heldigvis tit og ofte nemt at se hvornår den kommer så man er godt klar over det. Men hvad er der så ved det? kan man ikke lige så godt lade være med at grine? Nej for man vil ikke skuffe den anden. Men det bliver modparten så alligevel hvis man fornemmer det.

Et sundt grin kommer af noget sjovt. Noget som man gerne skulle møde hver dag ellers bliver det da for gråt og kedeligt, men et halt lunket negativ grin smitter også bare i forkert retning. Møder man sådan et skal man for alt iverden ikke lade sig smitte med det men huske på det positive grin.

Ind i Tankerne

Det er søndag og endnu en weekend er gået. Jeg sidder og stener foran tvet og tankerne flyver igen rundt i hovedet. Jeg er forvirret. Der sker så meget i mit liv lige nu og jeg prøver alt hvad jeg kan at finde ud af hvad jeg skal gøre. Men lige meget hvor jeg søger råd, bliver jeg ikke klogere. Kun mere forvirret. Jeg føler jeg bliver trukket i alle retninger. Det er svært. Vil gerne jeg kunne snakke med folk men hver gang jeg prøver bliver det kun til noget snik snak og så hjælper det jo lige fedt. Hvad gør man? Hvordan finder man ro igen??? Jeg er stadig forvirret. Jeg har gode venner, en god familie og noge gode kollegaer men hvad hjælper det når jeg ikke selv har det der skal til for at gå til dem og få råd. Når det så endelig sker bliver jeg mere forvirret. Gid jeg dog selv kunne tage en beslutning og holde ved den.
Samtidig skal jeg prøve at holde hovedet koldt på arbejde da det er lidt kaos for tiden. Hvordan forbliver man positiv, når man bliver ved med at møde negativitet rundt omkring en. Jeg må prøve at lade op til mandag morgen men hvor er det svært. Der er så mange ting man burde og endnu en weekend er gået hvor jeg ikke har nået det. Hvorfor ikke. Doven... nej, træt. Træt.
Hvordan kommer man så videre her fra... Der er vel ikke noget svar men man må jo prøve at arbejde med sig selv og blive bedre til at bruge andre til at snakke med. Det er noget jeg er klar over og har været det længe men hvor er det svært at rette på sig selv.
En proces som er nødvendig hele livet så jeg må jo bare prøve.

Til tider kan jeg godt føle mig ved siden af, ja endda dum, mens jeg andre gange føler mig alene. Selvom jeg sidder men kollegaer, venner eller familie omkring mig er der en følelse af ensomhed. Jeg ved ikke hvor den kommer fra men den er der. Det er underligt, for jeg burde være glad. Jeg har alt det jeg har men alligevel føler jeg der mangler noget. På trods af gode bekendtskaber føler jeg min bedste ven er min hund. Det er da en mærkelig personlighed at have. Hvordan er jeg blevet sådan. Et spørgsmål jeg tit stiller mig selv men endnu ikke har fundet svar på. Det er heller ikke så vigtig hvordan det er sket jeg skal vel bare videre herfra men hvordan?

Jeg håber at jeg med denne blog er lidt på vej. Første skridt at få det skevet ned.
Hvad er det så der tager energi og tid. Projekt flyt, projekt sælg bilen, arbejde projekt vær glad og positiv, projket vægt(tab) Tanker om hesten, arbejde, fremtiden og nuet.
Første forandring må være at være bedre til at sige sin mening og holde ved den. Ikke lade sig påvirke så let så må jeg sætte 2 forandring i gang når det her går godt.