Et grin...

Hvad menes med et grin. Jeg har tit tænkt på når folk griner... mener de det? Et grin kan jo være mere en glæde. Oftes forbinder men et grin med glæde og latter. Når man fortæller noget sjovt ender det oftes med folk de kommer med en glad latter og griner og hygger sig med det.
Men har alle ikke prøvet den der men man siger noget og det bliver mødt med et halvt grin og en rysten på hovedet. Det kan vi vist alle være enige om at det ikke er latter.
Hvad føler man så når man møder sådan et? Jeg har selv prøvet det og så sent som i dag. Inderst inde ved man jo godt at personen er utilfreds med noget men reaktionen bliver et smørret grin og rystene på hovedet. Personligt mener jeg at det er folks måde at sige de er utilfredse på men af en eller anden grund kan de ikke sige det og så ender det i det.
Selv står jeg tilbage og føler mig utilpas med hvad der er sket, for i stedet for at få snakket om det ligger det nu gemt i den intet menene grin og så ved man bare det kommer igen.
Efter episoden i dag kunne jeg kun fortrænge det så det endte med at stå og kigge ud på den nyeligt snædækkede skrant men de få nåletræer og buske.
Pludselig lokkede selv det samme grin frem i mig og jeg opdagede at det var fordi jeg synes personen reagerede latterligt på min udtalelse men hvad er det lige jeg selv gør nu? Det gør mig jo ikke et hak bedre. Blikket fanges igen af den nyfalden sne og tankerne om episoden forsvinder for en tid.
Desværre kommer tankerne igen og denne gang er det at nu skal man tage fat i personen og få disse ting afklaret men nu er det efterhånden noget tid siden og det ender alligevel med at man fortrænger det.

Et grin betyder altså ikke altid latter men kort efter episoden finder jeg så også ud af hvad grin kan betyde da der kommer en spydig kommentar fra en kollega og igen bryder vi ud i en smittende glad latter.
Latter er sund men den skal komme fra et positivt grin som er ment kærligt og med positiv omtanke.
Den kan komme fra en kommentar, fra en god film, fra et billede eller andet. Men en sund latter skader da aldrig og efter et par stykker bliver man da også i bedre humør.
Endnu engang prøver jeg at lokke et frem med en dvd. Det lykkes da lidt men af en eller anden grund kommer det ved at se andre dumme sig, komme galt afsted eller en god joke/vittighed.

Når latteren så endelig kommer kan det til tider virke som om de griner bare fordi de ikke vil skuffe en ved ikke at grine eller knap hørte det men griner fordi andre gør. Det er det jeg kalder neutral grin/latter. Den er ok men intetsigende. Det er heldigvis tit og ofte nemt at se hvornår den kommer så man er godt klar over det. Men hvad er der så ved det? kan man ikke lige så godt lade være med at grine? Nej for man vil ikke skuffe den anden. Men det bliver modparten så alligevel hvis man fornemmer det.

Et sundt grin kommer af noget sjovt. Noget som man gerne skulle møde hver dag ellers bliver det da for gråt og kedeligt, men et halt lunket negativ grin smitter også bare i forkert retning. Møder man sådan et skal man for alt iverden ikke lade sig smitte med det men huske på det positive grin.