Kærlighedens veje

Det hele kom så pludseligt og egentlig alligevel var det et stykke undervejs. Jeg benægtede det og slog det hen med dårlige undskyldninger og viftede det af vejen når nogle snakkede med mig om det.
Jeg var mig og det skulle ingen lave om. Jeg var kun mig og ingen andre. Jeg havde planlagt et godt stykke ind i 2013 og var opsat på at sådan skulle det være.
Mangle folk puffede til mig og der var endda nogle som tog sagen i egen hånd for at hjælpe mig til det.
Igen nægtede jeg. Jeg havde det fint som alt var og det skulle der ikke laves om på.

Jo det skulle der så. En aften til firmajulefrokost skete det så. Det jeg havde fortrængt og benægtede så længe. Amors pile ramte og de ramte for fulde gardiner.
En følelse jeg aldrig har prøvet før. En følelse som jeg ikke troede fandtes. Sommerfugle i maven og en stor glæde. Jeg kan slet ikke få nok af ham og har lyst til at kramme ham konstant.
Tag dig sammen Mette... du er 27 opfør dig som voksen, var min første tanke men den er slået væk og nu vil jeg bare nyde det.
Hver sek. hvert øjeblik jeg kan få, tager jeg sammen med ham og uanset hvad andre tænker.
Han er nok ikke det man beteger som over smuk eller fotomodel. Han er ikke modedims eller har høj uddannelse men så har han så meget andet at byde på. I mine øjne er han super skøn og herlig og kærlig og det er det jeg kan bruge.
Når jeg nu har været alene i 9 år og finder en som kan få mig til at føle sådan. At sidde hjemme en aften og længtes efter ham på trods af det kun er 3 timer siden man så ham. At længtes efter ham for at sidde og hygge med ham i sofaen eller bare holde ham i hånden og nyde hans tilstedeværelse. Det er fantastisk og jeg troede aldrig det skulle overgå mig. Men tænk så heldig måtte jeg også være.
Jeg har aldrig kunne med hele hjertet sige, Jeg elsker ham sku. Men det gør jeg og lige nu er det eneste jeg kan tænke på at jeg skal sove så jeg kan komme op i morgen og på arbejde og møde ham... Når ja der var ulven begravet. Han er min kollega dog på et andet skift men jeg ber inderligt til at det på ingen måde måtte skabe uro så det får trælse konsekvenser. Snakken er tage med lederen og der er ok fra hans side så nu skal der kæmpes for det.
Alle dem som har pressede på som har kommet med hentydninger tja de fik ret.
Jeg er ramt og plet

Mine fremtids planer blev lige ændret en del da de gamle så absolute ikke indeholdte 1 stk hankøns væsen men jeg lover jer det gør de nu.

Musikken og jeg

En klang... en tone.... en nynnen.. Jo den er god nok det er musik. Som chokolade for smagsløgne som duften til næsen sådan er musikken i mine øre.
Hvad er en dag uden musik.. I mit tilfælde meget kedelig. Musik er godt til mange ting og der findes mange forskellige typer musik.
Jeg er meget alsidig i min smag og kan høre næsten alt.

Samtidig er den forskellige slags godt til forskellige opgaver eller humør.
Musik til arbejdet er næsten et must for mig og det går da bedre hvis jeg har en sang jeg kan nynne eller synge med på.

Men jeg finder også meget ro i musik og elsker at lytte til musik inden sengetid eller under madlavning eller i badet. Og alle ved jo at man synger bedst i badet.

Jeg høre til den type personer som skal have mindst 10 min om dagen for mig selv og gerne med god musik i ørene.
Jeg slapper bedst af med lidt baggrunds musik. Jeg får renset tankerne og hovedet og får hverdagens strabadser på afstand. Det er min måde at genoplade på og clear alt.
Blandt mit yndlings er panpipes altså panfløjte. Det har en vis effekt på mig som gør man næsten kommer i trance og tiden står stille.
Der er kun mig og ingen andre, tankerne er væk og hovedet rokker stille fra den ene side til den anden.
Jeg kan på få sekunder blive en helt anden og ignorere alt omkring mig.
En følelse af frihed og no stress kan ramme mig og tårne triller ned af kinderne men ikke af sorg ej heller af glæde med fordi kroppen har fundet ro og sindet slapper af. Tårene kommer af tilfredshed over den ro og afslapning som hovedet og kroppen har fundet frem takket være tonerne fra panfløjten.
Kroppen bliver tung og musklerne slappe. Alt falder til ro. Der er kun musikken. Musikken og jeg.
Tonerne flyder ind af øregangen som flydene chokolade hen over smagsløgene på tungen og tilfredsheden er næsten den samme. Hovedet fyldes men ikke med mad.... Med ro. Musikken er mad.. energi om i vil til mit hoved.
Det vare kort. max 5- 10 min. Men på de få minnutter kan alt nå at ændre sig.

Kald det pjat, kald det melankolsk, kald det healing, kald det tosset... jeg kalder det MIN TID, Mette tid om i vil og det er noget som ingen kan tage fra mig. Noget jeg ikke vil kunne leve uden.
Prøv selv Celtic Panpipes - Ride On kan anbefales

Guttermand

Efter en travl men udfordrene og spændene dag vælger jeg igen at spendere mine sidste timer på denne dag bag skærmen på min HP bærbar og tvet køre i baggrunden.
Hen over skærmen ruller endnu en dokumentar på tv2 efterfulgt af en mere.
Jeg sidder mæt og tilfreds i min sofa og overvejer om jeg skal bruge nogle minutter i aften på et bad eller hive popoen ud af sengen i morgen til det.
Jeg vender tankerne på oplevelserne i dag... der er ikke sket det vilde men alligevel sidder jeg med en vis tilfredshed.
Vi nåede det vi skulle på arbejde og efter en lang men god dag vendte jeg næsen hjem for så at buge 2 timer med telefonen i hånden og en super kollega i røret. Hvis man da efterhånden stadig kan kalde det et rør. De fleste mobiler er firekantet nu om dage.
2 timer hvor det blev til lidt af hvert. En kollega som man kan trække meget på og støtte sig meget op af. En rigtig gutter mand.
Jeg føler mig virkelig heldig over at jeg har lært ham at kende og stadig kan bruge ham til at dele glæder og sorger.
På trods af det har jeg kun kendt ham knap 1 år men han har lært mig så meget på det år.

Jeg sætter pris på de få gode venner jeg har og vil gøre alt for dem.

Afgørelsen er truffet badet må vente til i morgen og jeg vil ligeså stille krybe i seng og tænke på mig guttermand kollega nu skal på arbejde.

Araghh...!

Phu ha......... Sikke dog en mandag. Oven på en weekend hvor jeg egentlig ikke har lavet noget men prøvet at lade batterierne op var det en hård start på ugen.
Jeg er i krise.. stor krise.
Min lunte er meget kort for tiden og det sjove er gået af hverdagen. Humøret tager længere tid at grave frem end normalt og latter og sjov er kun sjov men enkelte personer.
Det er meget svært at stå op om morgen og der skal ingen ting til før humøret er væk.

Jeg plejer at sige at jeg altid møder glad på arbejde men hvordan humøret er når jeg går hjem afhænger af dagen. Sådan er det bare ikke lige nu. Bare det telefonen ringer 1 gang for meget kan jeg bande og svovle og være træt af det men er nød til at tage den og lyde glad.
Jeg prøver ikke at lade det gå ud over mine kollegaer men det er sku svært.
Mine bedste 2 kollegaer ved godt hvordan og hvorledes og de griner kun lidt af det men har stadig lidt dårlig samvittighed over at jeg er i så dårlig humør. De har jo ikke gjort mig noget.
Jeg er mere pirrelig end normalt og i dag blev det så for meget og jeg måtte gå fra min pause da jeg fik for meget af en person.
Jeg kan ikke sove og har ondt i hovedet konstant. Jeg håber en ferie kan hjælpe og give det sidste tilbage.
Det er lidt træls for det er ikke mit arbejde jeg ikke kan lide. Ville dog gerne have lidt mere udfordring da arbejdsdagen bliver lidt ensformet.
Det hele er på grund af nogle få som virkelig irriterer mig og en bestemt er så for meget at jeg bliver sur og tvær med det samme jeg ser hende og helt galt går det når hun åbner munden.

Hun har gået mig på længe og jeg var kommet dertil at jeg kunne ignorer hende men så kom hun med en dumsmart bemærkning igen og pling..
Hun er så træls og det er sku træls jeg lader mig gå på af det.
Men hun fatter ikke en brik af en hentydning og siger man det direkte til hende så prøver hun at glatte ud og give andre skylden eller så triller tårrene og så ser jeg først rødt.

Det kan også være at det bare er fordi jeg er snot forvirret. Jeg er jo pisse heldig. Har et job, gode kollegaer og frihed.... Alligevel er jeg meget usikker på min fremtid. Der sker en masse og nogle af dem kan jeg ikke se den dybe mening i og andre ting er jeg slet ikke enig i mens jeg med andre ting er helt enig og kan se fordele i det. Men sådan er det vel altid men alligevel håber jeg der sker noget nyt da jeg synes det er lidt kedeligt det jeg laver.
Men det var mit eget valg og en fejl og hende jeg er så træt af har mange af de ting jeg godt vil have og hun spørger konstant på hvordan hun skal.... Jamen så fat dog kælling at du ikke kan og overlad det til mig. Jeg kan dælme ikke nå mit eget og halvdelen af dit... Nej det er nok også at overdrive men det er træls. Egentlig også skrup forkert at jeg er sur på hende over mit valg men det kombineret med jeg synes hun er træls så blev det her resultatet.

Al det oven i ondt her og der og alle steder phu ha jeg håber virkelig en ferie er løsningen ellers ved jeg sku ikke hvad jeg skal. Lige nu er det jer der læser dette og mit hamster der må lægge øre til og høre på al mit brok. Jeg må jo arbejde med det og prøve at sprke mig selv bagi og være taknemlige for det jeg har og slappe mere af og tage i mod hvad fremtiden bringer istedet for at være nervøs over det og blive sur men det er sku svært.

Lige nu skal jeg have lidt afstand fra hende her og håbe min ferie i uge 42 hjælper.

Hvis der er nogle der sælger lange lunter er jeg en køber til hele lageret for det har jeg vist brug for.

Nu vil jeg smide mig i min seng med en god bog og se om jeg kan få det indre i hovedet til at slappe af og ømheden i min brystkasse ved en hver vejrtrækning til at gå væk.

Nøj hvor er det træls jeg tager det sådan og lader mig gå på. Det er som min kollega siger jeg er sku lidt en klump.

MIg selv eller...

Onsdagen er også gået og endnu en gang sidder jeg med snotten bag pc skærmen og fingerne hopper fra bogstav til bogstav. En hyggelig aften blev det til i en god vens selvskab. God mad og hygge og grin.
Her bagefter sidder jeg og tænker på hvor heldig jeg egentlig er at have gode venner som tænker på mig og gider bruge deres aften på at sidde hjemme hos mig og snakke og hygge. Det er ikke just noget jeg er født og opvokset med. Da jeg gik i skole havde jeg 1 eller 2 som jeg snakkede godt med og som jeg af og til besøgte. Ellers var min eneste ven min hest.
De tider er forbi dels fordi jeg ikke har hest mere men også dels fordi jeg har fået mit et godt job med gode kollegaer hvor nogle nu er blevet mine venner.
Da de kom på tale at jeg ville finde mig en lille hybel og prøve at starte min egen hverdag op kom der så mange løfter. Folk som sagde de ville kigge forbi og andre som "lovede" hygge timer og anden selvskab. Men alligevel sidder jeg nu og kan lidt sortere i det og se hvem der mente det og hvem der bare snakkede for at sige noget. Nogle ser jeg mere end andre og andre ved jeg har svært ved at kigge fordi og det kommer nok mens der er andre jeg slet ikke vil se inden for min dør.
Her går det så også op for min at min omgangs kreds er lille og noget man nok kunne bygge videre på når jeg selv synes det er ok.
Jeg må da også indrømme at med tiden begynder jeg da at savne en person at dele min hverdag med mens jeg andre dage priser mig lykkelig for jeg bare er mig.
Jeg ved da heller ikke om jeg er materiale til den perfekte kæreste eller kone. Børn siger mig ikke noget (kan være det kommer) jeg kan lave få retter men mit speciale er dog at brænde sovsen på (dog blev den vellykket i aften) og husholdning er ikke noget jeg ynder. Jeg vil gerne have et rent hjem og vise det frem men jeg bliver ikke vanvittig hvis der er lidt støvet. Jeg er ikke det store gå i byen menneske og vil stadig gerne have min egen hest. Hvor finder man en der kan acceptere alt det samtidig med at jeg jo ikke er nogen top model men har nogle kilo på sidebenene. Noget jeg er klar over og har sat lidt ind for at gøre noget ved. Jeg oplever bare tit at fyre tænker på udsende og sex. 2 ting som for mig ligger lidt fjernt. Jeg kan ikke bruge timer foran spejlet for at ligge makeup og sætte hår da det begge er to ting jeg ikke besidder evner til at få til at se godt ud.
Det vil nok være lettere at køre et tour de france på bedstes gamle røvskubber cykel end at finde en fyr.
Men igen er der dage hvor jeg er glad for at være mig selv og selv bestemme. Så det er nok fint nok lige nu så må vi se senere hen.
Når jeg høre på min veninde om hendes mand og de problemer de oplever og lytter/ser på mine forældre er jeg mer end glad for jeg bare er mig. Partnerskab er et evig kompromis og det er jeg nok ikke så god til. Kan være jeg lære det.

Når jeg så, som i aften, sidder og ser en god film hvor 2 oplever en masse og kan ligge og putte sammen og støtte hinanden kan jeg da godt blive lidt misundelig men igen så er det jo kun film.
Her går det så op for mig at jeg nok er lidt drengede. Her onsdag aften hvor jeg lige har haft hyggeligt besøg sidder jeg og ser Transformers. Tidligere var det Jackass. Det er da ikke normalt for piger slet ikke når man tænker på nogle af mine yndlings film er bilfilm, Rambo og så helt afgjort de 3 transformers film. Men hva så er jeg også lidt barn da jeg elsker tegnefilm Alvin og de frække jordegern er på favorit listen. Men mest af alt er det gamle danske film der topper hitlisten. Alsidig smag det er jo fint nok.

Nå nok om fyre og alene tid mm. Nu er det blevet senge tid for lille mig endnu en arbejdsdag truer i morgen og jeg må da godt komme lidt tidligere op end i dag. Dur ikke at stå op 10 før man skal afted når man både skal i bad, have pakket mad og tøj på. Ikke godt.


I must be born under a lucky star, to have a friend as nice as you are...

Et valg i livet

Phu ha... Det er længe siden jeg har fået skrevet lidt.
Der sker så meget lige pt for mig og det hele er full speed ahead.

Lige nu burde jeg ligge i min seng og putte da uret ringer i morgen kl 05.30 og der venter endnu en arbejds dag. I stedet for sidder jeg sammen krøllet i sengen med benet i en akavet stilling så det sover og resten af kroppen synker sammen. Ud af højtalerne lyder tonerne til musikken fra en musical jeg engang har set og tankerne vender atter tilbage til den aften.
Udenfor regner det og jeg er lige kommet driv våd hjem.
Nu går kampen for at finde frem til trætheden som har haft overtaget i en meget brugt krop i dag. Men nu hvor man skal bruge den er den bare væk. Min krop er total brugt. Går og snøfter og hakker og hoster.
Jeg har på ingen måde været på toppen i dag og al energi er brugt op og laderen været væk.
Modet bliver holdt oppe af tankerne om det i morgen er fredag og næsten weekend.

Aften har bestået i at være ved en kollega og spise og planlægge julefrokost og det var super hyggeligt.

Nu sidder jeg så alene i min lejlighed og tænker på dit og dat. Igen i aften falder tankerne på fremtiden og tankerne om hvad den mon kan bringe. Usikkerheden i hvad der skal ske og hvor man står om 5 år.
Allerhelst vil jeg gerne spille skuespil og teater og lave film eller tage billeder men det sker nok aldrig.
Istedet må jeg "nøjes" med mit lager job i Fårvang. Men der sker så sandelig også en del. Desværre dummet jeg mig gevaldig for noget tid siden. Aldrig har jeg fortrudt en beslutning så meget som den her. At sige nej til en arbejdsopgave for at få en anden som jeg på forhånd burde have vidst ikke var det jeg ville... Det er sku da for dumt. Det er bare typisk mig at kludre i det. Jeg må sku da snart lære det men nej endnu engang tog jeg str 48 sko på og trampede gevaldig i sovsen. FLOT METTE....  øhh NOT.
Men det er der ikke så meget ved jeg ser på om jeg kan indfinde mig med det jeg nu har. Jeg har sagt nej til det jeg fik tilbudt og prøver nu at passe ind hvor jeg er og lige nu går det super fint.

Oven i al det her arbejde fik jeg en dag et savn. Ikke bare et savn men en trang... et kæmpe behov for at se min storebror. Desværre bor han i København og det er ikke så tit jeg lige kan tage over til ham. Det er 3/4 år siden jeg har set ham men nu er billetten til toget bestilt til efterårs ferien så JUBIII en tur over til min bror. Det bliver sku godt.


Nå nu nærmer klokken sig de 23 og jeg har stadig ikke snøvlet røven i seng og slukket pc´en ned så måske det var på tide. Jeg er jo ikke udpræget morgen menneske
Godnat

Historien

Som lovet i min blog for nogle måneder siden vil jeg fortælle lidt mere om en bog jeg fik i kalender gave af min søs.En bog om en fransk jødisk pige som lever fredeligt og passer sig selv. Hun studere og går meget op i sine studier. Desværre indhenter krigen dem og familien bliver splittet. Hun bliver fanget en dag i skolen og ført til en lejer, en ghetto i frankrig som tyskerne oprettede. Hun kommer ud på en længere rejse uden at vide hvor ende station er. Hun ender i polen og ret hurtig bliver hun fragtet til en lejer som viser sig at være Auschwitz-birkenau. Hun ender i kvindeafdelingen og finder hurtig ud af det er et grusomt sted hun er havnet. Hun oplever en masse men hvad vil jeg ikke afsløre men hellere opfordre til at læse bogen. Den er rigtig god.
Fordi jeg bringer det op netop nu er fordi min søs og jeg tager til sønderjylland på weekendtur på torsdag og her er planen at besøge den danske lejer fra 2 verdenskrig nemlig frøslevlejeren. Denne er dog ikke så berygtet som Auschwitz-birkenau da det var en arbejdslejer og ikke en Koncentrationslejr. Her var ikke gaskammre eller anden form for masse mord- Dog gik tyskerne imod den danske regering og sendte fanger fra lejeren til neuengamme Koncentrationslejr.
Jeg har aldrig besøgt frøslevlejeren eller nogle af de andre så vi besluttede at nu skulle vi starte et sted.

Men hvor er det på en måde ondt at man i en eller anden grad kan blive betaget af noget der har skabt så meget død og ødelæggelse for andre. Men uanset hvad skal de besøges og turen går også til neuengamme og Auschwitz-birkenau og theresienstadt en anden god gang.

Turen byder nu også på andet end det. En tur over grænsen bliver vi da nød til, En tur til sønderborg til ringridderfest og se sønderborg slot. Vi slutter turen af i givskud så det skal nok blive en hyggelig tur og en god start på sommeren. Så venter jeg bare på mine 2 ugers sommerferie starter om 4 uger.

Et citat

Igennem en del år har jeg tit fået at vide at jeg er god til at huske på citater fra film. Jeg elsker at komme med en citat i ny og næ. Nogle er sjove og nogle er meningsfulde men alt i alt giver det tit en lille smil på læben når jeg kommer med et. Det er tit og ofte ikke noget jeg gør bevidst men de kommer bare. Jeg tænker ikke over det men siger dem altid i sjov. Jeg elsker citater fra Dirch passer og kommer oftest med dem. Kan også en del andre :0)
Enhver har vel prøvet at kende en person som klister til en. En nærgående person hvor man tænker "Jeg bliver syg af at se hans grønne spinat øjne". Man prøver at flygte fra de personer men det ender bare med " han har lovet at blive fiskeri minister"
Nogle har prøvet med folk der er glade for musik og synger hvor man tænker "brand hammerene umusikalsk" . Men det bliver alligevel til " det er min, en lille souvenir" og så sætter det sig på hukommelsen og man vil huske det længe "den hænger i mit øre den lille melodi"
Man kan også føle sig anderledes end man er og så bliver det til " jeg er en fornærmelse mod mit eget køn. SE PÅ MIG!!" men dog bliver det slået væk igen og så. Efter en tur ud og spise hvor man har spist lidt for meget har alle vel prøvet en der spøger. Du er du ikke sulten og hertil kan svares "nej... men 6 halve kan man vel altid klemme ned". Det værste er hvis man er på kur og der sidder en ved siden af og spiser en god bøf så kan man sige " altså med den vind vi har lugter din modbydelige bøf mig lige op i ansigtet, smager den godt".
Når man så efter sådan en aften kommer i seng kan det godt være svært at komme op og man bliver kaldt på igen og igen for til til sidst at få at vide" Jeg er træt af dig". hvor man så svare " Så læg dig ned og sov igen".
Hvis man har en særlig interesse og får en gave ingen ved hvad er og vedkommende udbryder "den er både til 8, 10, 12 og 14". folk kan så sige til dig "tal fransk. Kan jeg ikke. DU SKAL. Det er noget andet"
Når man møder nye eller gamle venner spørge de tit om man har fået børn. Prøv at svare "Ja, millioner, jeg er død, min mand er enke, der hvor kaffen kommer fra" tro mig der vil være et smil på læben.
Jeg har aldrig været til bryllup men hva nu hvis " Nu skal de giftes og så skal der pisses " så er jeg vist ikke gået glip af noget ;o)
Det var lidt af Dirch citater. Jeg kan lidt andre som jeg ikke synes i skal syndes for.

Har i kommet wc rens i maden. Nej... Toilet rens.

Go dag, go dag må jeg byde på en gevalia, og pludselig er man røvpulet af 17 dværge.

Vi maler vores egen kantaraller, kantaraller er dem i vandet..... nej de hedder makreller

Sådan en ung pige som dig skal have minst 8 timers søvn om året...

Ja der var hvis en enkelt, ja men den trådt vi bare på.

"Mine herre jeg vil råde dem, til at tage skeen i den anden hånd"
"I want you to pull the blue ok? I need you to pull the blue real hard! :pulls: NO NOT NOW WERE IN THE PLANE YOU DUMB ***!"

What are you looking at, Slobberpuss?

Det er noget sværre at sidde og tænke over dem og skrive dem ned end bare lige at komme på en til daglig. Der kommer sikkert flere en dag...

Forventingens glæde

Alle kan vist se tilbage og finde en dag som de helst havde undværet. En dag som  man føjer til i glemme bogen, en man bare helst ville glemme. Det må man sige jeg har haft i dag.

Uden at lyde al for pivet har jeg på det seneste haft en træls tid. Glæde og lykke er pakke væk og erstattet med frustrationer, bekymringer og til tider en tåre eller 2.
Ingen tvivl om jeg har en turbulent tid lige pt og hvor end jeg bevæger mig hen har jeg svært ved at finde ro. Jeg kan ikke falde i søvn og har meget svært ved at stå op. Er konstant træt og føler ingen sult. Spiser kun for at overleve og med håbet at muren snart er passeret og bag den står en ny og solrig verden og venter på mig.
Når jeg ser lidt indad og prøver at grave frem hvad mine problemer lige nu er finder jeg da lidt der fylder men måske jeg selv gør dem større end de er.

Der er en del. På hjemmefronten har der været lidt ubalance som jeg prøver at genfinde. På arbejdet har jeg det meget blandet. Jeg har virkelige nogle super gode kollegaer men der er også lige et men... En som jeg så absolutte ikke kan tage for tiden. Jeg har prøvet at lade som ingenting og bare ignorere hun er der. Jeg har prøvet at sige til mig selv hun er ok. Jeg har virket interesseret i det hun siger men hver gang jeg siger til mig selv at hun nok er ok laver nu et eller andet crab og så er vi tilbage ved 1 eller hvis vi kan gå i minus. Det er som en slem overtrukket konto med røde tal og minus foran som bare aldrig går i 0 igen. Det er svært ved at forklare.
Jeg havde fået stillet noget i udsigt af min chef og efter en samtale jeg havde med ham i dag lød det meget til at det ikke kommer til at ske. Måske jeg havde forventet mere jeg mener en ung tøs på 27 uden uddannelse hvad kan man forlange. Jeg kan ikke ladevære med at tænke om det er mig selv der har blæst det op og forventede mere en jeg blev stillet i udsigt eller hvad...

Jeg havde virkelig glædet mig til det men nu tyder det så på noget andet. Nu kan jeg så ikke helt finde min plads og føler mig egentlig lidt i overskud og ligegyldig.
Tænker på om jeg skal finde noget andet men jeg holder virkelig af de fleste af mine kollegaer.
 Spørgsmålet som jeg nu selv skal finde svar på er og det var mig der glædede mig til en forventning jeg selv havde forstillet mig eller om min chef har trukket lidt i land.
Jeg ved det sku ikke samtidig sidder jeg alene og savner vildt min hund. Det jeg har haft nemmest ved at snakke med og dele føleser med... mine dyr.

Jeg ved ikke.. jeg er nok bare en sær snegl som analysere for meget på tingene og forventer mere end
hvad virkeligheden byder.
Gid livet var lidt nemmere og gik efter en rød tråd.

Fly bird

At være fri som fulgen er der nogle der siger. Men hvor fri??? En dag på arbejdet havde 2 svaler forvildet sig ind i lagerhallen. Flinke som vi var fik vi åbnet nogle porte så de kunne flyve ud men de 2 små fugle havde bestemt sig for at flyve så højt at der gik noget tid inden de fandt ud af at der var åbnet for dem.
Jeg kunne dog ikke lade være med at bruge et par minutter på at beundre de 2 skønne væsner.
Det lignede de legede en slags kongens efterfølger idet at når den ene dykkede gjorde den anden også. De nød hinandens selvskab og havde kun en mission. Nemlig at komme ud. Dog lignede det ikke at det hastede vildt meget.
Selv om de fløj fra sted til sted i hallen var der tid og plads til at sidde stille og forskynde en travl arbejdsdag med skøn fugle fløjt. Det var svært ikke at forfalde til et par sekunders ro og nyde fuglefløjtet og betragte deres skønne måde at bevæge sig på.
Jeg tog mig selv i at blive lidt misundelig på de 2 væsner.
Her stædsede vi rundt i en meget varm lagerhal hvor travlhede ingen ende ville taget og enden på arbejdsopgaverne var så langt væk at man helt troede den ikke var der, og her fløj de 2 rundt og rundt og op og ned og havde så absolutte ingen forpligtelser men kunne nyde dagen og vejen som de ville.
Jo lidt misundelig kunne man godt blive og dog... Jeg vil nu ikke bytte men hva der ser heller ikke godt ud med en fugl med højdeskræk :o)

Til tider er der stadig en fugl der i ny og næ finder vejen til hallen og pipper løs. Det giver en lille bid af udenfor i lagerhallen hvilket er super skøn men hvor vil jeg dog ønske de fløj ud og klattede istedet for at gøre det i pallerne. Lidt noget gris.

Men hvor kan fuglefløjt være forfriskende og den dag på arbejdet blev jeg nok lidt mindet om at livet jo er skønt også selv om man engang imellem synes det er træls.

Lad gammel had være glemt?

Jeg er normal en meget stille og rolig person som kun i perioder kan have et lidt hidsig temperament. Jeg er meget utålmodig men det er der vel så mange der er. Men når folk så endelig får mig hidset op skal der gå noget tid før jeg bliver god igen. Det sker for detmeste i løbet af en dags tid.
En gang er jeg blevet så tilpas sur og følte mig så tilpas trådt på at der skulle gå lidt længere tid.
det er sådan set et år siden nu og det er stadig ikke glemt. Jeg snakker ikke med personen i dag (Hun var ikke så populær i mine øjne i forvejen så det har nok ikke gjort sagen bedre). Hun har skrevet en sms med undskyld jeg har bare ikke taget imod den da jeg mente det var fuldstændig uhørt det hun fik lavet.

Her kommer jeg så til at tænke på et gamle ordsprog med at lade gammel had være glemt. Men hvordan en i h..... skal man kunne gøre det når man stadig den dag i dag kan blive sur bare ved tanken om den aften. Jeg har ikke noget med hende at gøre og ønsker heller ikke at få det. Hun kan komme med en mundtlig undskyldning og vise at hun har lært af det og rette fejlen op (som hun igen i år har fået lavet) Hun ved det jo godt selv i kraft af det var det hun gav skylden til hendes opførsel. For mig er det bare ikke en undskyldning at give "stress" skylden for jo hun havde travlt men som det foregående år kunne hun have givet nogle af opgaverne væk.

Jeg kan ikke have at man gemmer sig bag sådan en undskyldning og oven i købet tror man kan gøre det godt via en sms når man mundtlig i telefonen kunne give en mega sviner og verbal skideballe over at man som frivillig hjælper meldte afbud eller at man kom senere. Har man nosser til at stå frem og udlange sviner til højere og venstre kan man vel for hunden også give en mundtlig undskyldning. ikke at det ville hjælpe i den her sag mere da det har stået på så længe nu og mit inderste had nu sidder groet fast i mit 32 gb hukommelseskort i hovedet.

Her tror jeg ikke det gamle ordsprog virker men jo i visse situationer er det nok en fordel især hvis man selv har taget fejl og har skabt noget had via det.

Det kan være svært at sætte sig ind i historien men det er heller ikke pointen jeg skulle bare ud med det da jeg var så heldig at løbe på selv samme person i går efterfulgt af hun hurtig kiggede i jorden og forsvandt med lynets hast.
Dårlig samvittighed? jo måske selv kunne jeg kun grine af hende og takke alle de dejlige mennesker jeg stod sammen med for en dejlig dag og forlade pladsen.

Voksen livet

I de 27 år jeg har levet har jeg aldrig betragtet mig selv som en voksen. Jeg kan stadig godt se tgnefiln eller have en bamse stående fremme. Jeg spiser stadig rasmus Klump is, med stor velbehag, og jeg fjoller stadig rundt og laver mit eget sjov.
jeg ved ikke hvordan andre betragter mig men selv synes jeg ikke jeg er blevet voksen endnu. Men hva, det er vel også bare en titel. Selvom min alder (selvom det ikke er så meget endnu) fortæller mig at voksenlivet er begyndt, og det er på tide at lægge det barnelige væk er der dog alligevel noget der holder på det.  altså jeg køre da bil og går på arbejde. Har de huslige pligter og er efter lidt opfordringer begyndt at tage imod et glas rødvin i ny og næ. Er man så voksen? eller hvad betegner en voksen?
Det vil da nok hjælpe lidt når jeg engang får min egen lejlighed men det stopper mig jo ikke i at se en tegnefilm eller have min yndlingsbamse fremme.
Jeg høre da nogle gange folk sige til mig " så bliv dog voksen". Men hvordan. Det er vel ikke en forvandlingsproces som frisuren når man går til frisør. Og hvad er en voksen. Det er vel efter ens egen mening.
Tiden med at fnise hver gang der var en der sagde tissekone er jo forbi og jeg står da heller ikke på toilettet sammen med 3 andre tøser og griner hver gang der er en der fiser ( så kunne jeg jo ikke andet en fnise) og jeg leger ikke med lego eller dukker mere. Jeg kan da også gå til tandlæge eller andet uden der bliver sluttet af med " hvordan er det nu, er du fyldt 18 ?" Og min omgangskreds er da heller ikke teenager tøser men tøjstils problemer og kærstesorger.
Jeg kan da bruge et komfur og en symaskine og som nævnt har jeg kørekort og køre da også selv i bil.

Så på det faglige plan er jeg nok nået til voksen livet og de udfordringer som det nu giver men hvad angår min tankegang/opførsel så tror jeg at jeg kan gå i kategori med de barnlige sjæle. Men skal der nu være noget galt i det. Livet bliver da for surt hvis det hele er alvor og pligter.
Man er vel kun voksen når man føler sig voksen. Det bliver vel også som udgangs punkt betegnet som voksen og det er jo kun godt nok.

                                                    Life is a climb, but the view is great!!!

Hør mig nu!!!

Jeg har lidt svært ved at komme igang med denne blog. Det er dog noget som jeg har ønsket at skrive tit og nu ligger det altså næst i køen til at komme fra hovedet til fingerne og videre som ord på det visuelle papir på cyberspace. Hvordan får man så startet.... jo det er så her tanken strejfer mig. Jeg har lige så svært ved at komme igang med det her som med at sige fra i hverdagen. Det er sådan set det jeg vil skrive om. Når jeg nu har svært ved det i hverdagen kan det jo være det her er en begyndelse.
Jeg er så heldig at jeg har et arbejde ovenikøbet et super sted. Jeg har en dejlig hobby når jeg kommer hjem og 2 dejlige dyr som jeg deler min hverdag med. Hvad skulle jeg dog kunne forlange mere..?? ingen ting mon... JO. At blive hørt og forstået og ikke taget forgivet.
Detsværre har jeg selv lidt skabt den situation for mig. Jeg har ikke så stor en omgangskreds og de få jeg har, har jeg stadig svært ved at åbne mig over for. Hverdagen og arbejdspresset forstyrre dog tit for mit forsøg. Jeg har en dejlig kollega som heletiden fortæller mig at mit humør smitter af og jeg har overskud til at holde humøret højt selvom de andre mugger lidt. Men dog føler jeg at det nu forventes af mig at jeg altid er glad og fuld af humor. Men bag denne humor gemmer der sig til tider en tåre, en usikkerhed, en frustration. Acceptere folk også at jeg engang imellem har behov for at have en down dag eller har brug for at være lidt trist eller sågar ked. Det er som om det bliver gemt af vejen og kommer først når jeg kommer hjem og sidder for mig selv.
Det er jo ikke sådan det er hver dag men til tider. Jeg har altid haft den mening at mine problemer er mine og ikke andres men har dog måtte sande at det er sundt at dele dem engang imellem.

Jeg hjælper gerne folk med diverse ting, men desværre synes jeg nogle tager det forgivet efter noget tid at det gør Mette da. Er jeg for flink? Jeg har rigtig svært ved at sige nej hvilket også gør at jeg jo altid får hjulpet folk når de spørger og så kan det vel let blive en vane. Jeg har svært ved at tackle konflikter og har svært ved at sige noget til folk. Vel på en måde konfliktsky. Det er da træls at have det sådan og jeg ved udemærket jeg skal arbejde med det men hvor er det dog svært. Jeg skal altid lige tænke over hvad der er blevet sagt inden jeg kan komme med noget til det.

Jeg vil gerne gøre det bedste jeg kan. Men jeg er også nået dertil at jeg ikke bare vil lægge øre til jeg vil høres og forstås. Jeg vil ikke gøre noget for at gøre andre glade men gøre det for at gøre mig selv glad. Jeg vil først og fremmest leve op til mine egne forventninger. Der er bare lettere sagt en gjort men alligevel. Jeg synes jeg har prøvet lidt men synes folk overhøre det eller forhaster videre. Enkelte høre mig men så er det som om det glemmes.
Måske ligger jeg for meget idet men det er nu engang sådan jeg har det og føler det.

Jeg er kørt lidt fast men tror nok jeg fik det meste ud. Nu er det ikke sådan at jeg er en skrøbelig lille svækling som kun har ynk og lever vildt lykkeligt. Sådan er det ikke. Alle har vel bare noget som går dem på sinde og sådan havde jeg det lige.

Tankespin

Jeg  har været så heldig at jeg har haft en solrig fridag på denne fredag. Efter en hvad jeg vil definere som en travl uge med mange opgaver, problemstillinger og små konflikter sidder jeg nu og vender ugens begivenheder. Tænker på hvad der er sket og hvilke opgaver jeg ikke er færdige med og hvordan jeg så bliver det. Samtidig ryger tankerne også lidt hen i de små konflikter jeg er løbet i og som jeg har hørt andre er løbet i.
Min super kollega og gode ven som har hængt en smule med mulen fordi folk ikke har respekt for hinanden og bare fordi nogle er misundelige på hende komme de med latterlige bemærkninger og sårende kommentar hvilket er fuldstændig absurd og slet ikke på sin plads. Men hvordan skal man dog for pokker munter hende op igen. Jeg vil så gerne hjælpe men alt hvad det bliver til i det øjeblik jeg snakker med hende er tomme ord som skal antyde forståelse og hjælp men bare bliver til ligegyldige små gloser hvilket ikke er meningen.
Når jeg så sidder og tænker over det komme det hele til mig men nu er det selvfølgelig forsent på en måde.
Tankerne ryger også hen på problemer og konflikter jeg har haft selv. Dem har jeg ligeså svært ved at håndtere. Jeg er nok det nogle vil kalde konfliktsky. Jeg hader at diskutere med folk, jeg hader når folk skændes, råber eller snakker ondt om andre. Jeg ved ikke om det er det indtryk andre har af mig. Selvom jeg til tider har en hård yder kerne så er der noget skrøbeligt og ikke så modigt inde bagved, en af de ting er konflikter og disskutioner.
Jeg har svært ved at gå ind i en konflikt eller diskussion, men sker det så står jeg med sved om panden, ben der ryster som om undergrunden var ved at lave milkshakes og en mave der danser som 10 hip hop dansere til mesterskaber. Det er træls det er sådan men jeg håber at med et kursus eller 2 jeg kan forbedre det.
Det er da blevet bedre. At snakke i stor forsamlinger er ikke længere noget problem som for nogle år siden så mon ikke også jeg kan få lidt styr på det andet.

Tankerne stryger da også lige hen på fremtiden. Hvordan den ser ud til at blive de næste 5 år, hvordan jeg kunne tænke mig den og hvordan jeg frygter den.
Jeg holder af mit arbejde og mine arbejdsopgaver som kun ser ud til at blive flere hvilket absolute ikke gør mig noget. Jeg holder da af mine kollegaer (nogle mer en andre) og jeg har da også nogle fritids interesser som tager min interesse men aller aller mest holder jeg af en vis tid på dagen, nemlig alene tid og helst i naturen. Det er en form for reset knap som lader duracel batterierne op igen så hovedet er klar igen.
Lige nu står den på tid bag skærmen i cyberunivers med hunden sovende ved siden af mig og min yndlingsfilm i dvden nemlig transformers. Det er også noget jeg ynder som kan sætte gang i tankerne.
Men det er nuet hvad med om 5 år. Hvad laver jeg, hvor er jeg, hvem er jeg sammen med og hvad sker der. Det kan godt være skræmmende at tænke over men igen tror jeg det er sundt og på den måde kan jeg selv arbejde på at det bliver som jeg godt kunne tænke mig. Det jeg selv har indflydelse på kan jeg ligeså godt gøre mit til at det bliver godt. Lige nu flyder min EDD samtale med min nye chef meget. Jeg har kun haft min chef siden 1 december. Jeg synes han er en super god chef men alligevel. Der er så meget jeg godt kunne tænke mig men mon han giver mig lov. Jeg er ikke nervøs for samtalen som sådan men nok lidt nervøs for udfaldet. Jeg har forberedt mig så godt jeg kunne (med lidt hjælp) nu må vi så håbe han snart kalder mig ind.

Samtidig mens robotterne suser hen over skærmen og kanonernes brag lyder suser tankerne hen i datiden. Jeg savner virkelig vi er en samlet familie igen i stedet for spredt i forskellige vinde som i dag (hvor jeg også selv står og skal flytte). Savner dem som ikke længere er her men bare nogle bogstaver på en stem og minder i den store harddisk som sidder i hovedet.

Nogle gange bliver tankespinet for meget som så fortsætter selvom lyset og tvet er slukket og meningen er sove, så suser tanker rundt som små mus på jagt efter pølse eller ost. Nogle bliver til små billeder på nethinden som nogle gange ender i en tåre på kinden pga et savn, andre gange kommer et minde fem som man så kan dele med andre dagen efter og så er der de gange hvor det bliver en fantasi om noget jeg godt kunne tænke mig.
Jeg kan godt forstå hvis jeg engang i mellem har ondt i hovedet med den aktivitet der er men tror nu nok det er sundt nok.

Memories for life

Hvad er mere passende at bruge sin mandag aften på end at fundere over weekendens strabadser. And what a weekend. Der har været fart på og der er blevet kørt mange kilometer. Det har samtidig været en rigtig hyggelig weekend i super god selskab.
Det hele startede fredag eftermiddag da min søster og jeg startede det grå lyn i form af en 5 dørs Mazda. Turen gik til den danske hovedstad København som for mit vedkommende ligger godt 400 km væk. Formålet med turen var at hente en sofa hos min bror og samtidig nyde hans selskab. Efter han er flyttet er det sjældent vi ser hinanden så enhver lejlighed der byder sig bliver brugt. Vi landede lynet ved 18 tiden og så førte toget os ind til byen vor lidt god mad skulle nydes først.
Det blev det og desserten blev bragt vel hjem fra efter min mening den bedste butik i hovedstads området menlig Lagkagehuset :0)
Efter nogle få timer blev sofaen læsset i bilen som i anledningen af lasten havde fået lagt bagsæderne ned så der var plads.
Den kunne lige være der og der blev takket for denne gang og turen gik tilbage til jylland.
Lynet landede i indkørslen ved 2 tiden om natten og der kunne intet komme i vejen mellem mig og min dyne.
Efter en nat med lidt småsyge og en hund der skulle ud ringede uret kl 10 og op skulle man. Efter en tur i den lokale genbrugs for at finde det sidste kluns til fastelavnsfesten næste weekend gik turen til Århus med elitetøserne fra arbejdet af. Besøget var på Aros som er en slags kunst museum. Der er synsoplevelser for alle pengene og efter nogle hyggelige timer med alt godt til synsnerverne og tænkeren stod den på lidt god mad og hjem igen.
Aften gik foran computeren hvor tankerne gik i en helt anden retning men det skulle der også være tid til.
Søndag op randt og uret tillod sig at vække mig fra min søde søvn allerede kl 07. Endnu engang skulle det grå lyn luftes og denne gang en tur til tyskland med søs og handle lidt ind.
Det var en super hyggelig tur men kroppen fortalte på en pæn måde om aften at nu var den ski træt og efter at have slæbt ind og maden slugt stod den på afslapning og tidlig i seng.

Nu sidder jeg så her og kunne egentlig godt ønske jeg havde kamera med på Aros, at dele mine oplevelser fra København den her weekend og forrige weekend, at nyde årstidernes farver i naturen på hjemturen fra tyskland men dog ligger de gemt i på den harddisk i det indre hjerne i mit hoved og jeg må nøjes med at fortælle min omgivelser og venner om de ting jeg har oplevet.
Men disse minder ligger nu lageret for livet og ved lejlighed kan de bedste ting hentes frem igen og genfortælles mange gange.
Det er da en super ting og selvom billeder fortæller meget så er en god historie fra fortiden nu heller ikke afvejen.
Jeg har tit hørt på fortællinger fra mine bedsteforældre og mine forældre. Nu lever mine bedsteforældre ikke mere og historierne ligger kun som en svagt minde men heldigvis kan mine forældre genfortælle dem og det er virkelig fedt.
Selvfølgelig fortrænger man også nogle men dem som virkelig betyder noget bliver hængende og dem kan man til en hver tid dele.
Man kan bruge dem til at anbefale steder og oplevelser til andre men også til at skabe en hyggelig stemning en dag hvor man sidder og deler minder.

Jeg synes det er en super ting at kunne gemme disse minder og genfortælle dem og det er helt klart noget alle benytter. Det kan jeg også kun sige en ting til. Bliv ved!!!

Valhalla

Alle ved vist hvad Valhalla er. De gode gamle Nordiske guder. Odin, Thor, Hel, Loke, Balder osv.
Jeg har alle dage været lidt betaget af disse gamle fortællinger og historier om de nordiske guder. Der findes jo mange forskellige fortællinger og versioner og mange har nok set den populære julekalender Jul i Valhal. Den udemærket fortælling men min favorit er fra sidste år da jeg havde en utrolige store fornøjelse af at være i teateret og se Viborg ungdomsskole og musik skole give deres version af Balladen om Balder.
En fuldstændig fascinerende musical af unge men talentfulde mennesker fra Viborg og omegn og det hele er så sat sammen af musik fra Sigurd Barrett.
En fuldstændig uforglemmelig aften med sang, musik og skuespil.
Jeg var så heldig at jeg fik købt cden derfra og kan nu den dag i dag nyde musikken derfra og falder tit i staver og tænker tilbage på den aften på 1 balkon men udsigt lige ned til scenen hvor de unge mennesker gjorde sit til at publikum ville få en ubeskrivelig uforglemmelig aften.
Jeg kan stadig tydeligt se farverne fra lamperne og de 2 geniale skuespillere der spillede ravne stå og hoppe rundt mens de i et helhjertet forsøg sang sig igennem de første par sange inden præsentationen af de andre guder kom.
Når musikken i dag køre i højtalerene Falder tankerne straks tilbage og alt omkring mig står stille mens tonerne brænder sig fast i hukommelsen og nethinden stille vækker billederne fra den aften.
Det er utroligt hvad en enkelt oplevelse kan gøre ved en, og den dag i dag er jeg både glad og taknemmelig for jeg så den men også lidt jaloux da jeg utrolig gerne selv ville spille med i sådan noget. Det betyder så at i dag må jeg nøjes med musikken fra cden, billedet fra nethinden og hunden som publikum :0)
Jeg kan slet ikke beskrive hvad den musical har rørt ved mig men noget har den gjort og gør det stadig. Den går fra humor til alvor og trist tilbage til skæg og ballade. En rigtig rutsje tur men hvor er det en rollercoaster jeg gerne springer med på.

Jeg har set en del teater efterhånden og nyder stadig en tur. Jeg har set Jesus christ superstar, Midt om natten og andre gode stykker.

Midt om natten var super opført også med en blanding af prof og amatøere skuespillere. Der var noget rigtig godt musik og godt skuespil men den står dog ikke i samme rank hos mig som valhalla.

Jeg bliver helt misundelig når jeg sidder og høre det musik derfra og tænker på det jeg laver.
Jeg er glad for mit arbejde men hvor er det andet dog en barnedrøm jeg godt kunne tænke mig og for hver gang jeg høre den her cd bliver den lyst bare størrere. Men gu ved og det ikke bare forbliver en drøm eller om jeg tør tage springet en dag.
Nu skal det her heller ikke blive en ren blog og film og teater stykker men dog synes jeg lige jeg vil dele min oplevelse med jer selvom det aldrig er det samme som selv at have set det.

Nu tror jeg jeg vil kaste mig over mig bog som jeg er begyndt på. En bog jeg fik i kalender gave i julen som også er af de emner der virkelig fanger min interesse nemlig 2 verdenskrig nærmere bestemt Auschwitz. Noget jeg fandt ud af er en godt ting at starte en mindre debat. Nok mest i sjov i dag.
Der skal nok komme en blog om det en dag. Lige nu tilfalder resten af mine aftentimer min bog.

Matador

Efter en super men lidt forvirrende dag på arbejde med nye udfordringer og et par timer i kulden i stalden og en gå tur med hunden falder valget på et par hygge timer under et varmt tæppe med en film i dvden. Men der er altid et problem hvilken film skal jeg nu sætte på som baggrundsstøj? I min søgen falder øjenen på en grøn boks der står inderest i min dvdboks reol. Straks løber scenerne igennem hovedet på en og valget falder på den grønne lidt velour belagte boks. Der er 24 afsnit så hvilke skal man vælge. Valget plejer at være på afsnit 16 men i aften står den på afsnit 5 og 6. Det er efterhånden længe siden disse pragtfulde billeder fra en super god og folkekendt serie løber over skærmen i mit tv. Selvom serien er blevet vist så mange gange og dvden efterhånden er slidt op af de gange den har rullet i dvd maskinen er der stadig få klip som er gået i glemmeren og dog er der så meget man husker. De minder det vækker når de kendte replikker kommer fra højtaleren og de uforglemmelige billeder der printer sig ind på nethinden af en.
Man føler næsten man er en del af denne fantastiske serie.
De kendte skuespiller som Hans Christian Varnæs og kone Maude som gang på gang kæmper med de lidt for selvstændige og minder opdragene børn Ulrik og Regitzse. Når stue pigen Agnes render med sladder fra den fine gammeldags spisestue ned til kokkepigen Laura, som skælder ud og ber hende tie og passe sit arbejde. Mens Elisabeth Fris holder det hele under kontrol.
Grissehandleren Larsen med han spøjse og vittige bemærkninger men hjælpende hænder og hans kone Katrine som altid tager det stille og roligt og intet forhastet.
Mads Skjern som altid tænker forretning og børns, Ellen og Daniel, opdragelse og hans navn hvor hans kone Ingeborg er lidt mere følsom og menneskelig. Og hvem husker ikke den fynske doktor Hansen som er blandt de velhavende men dog folkelig og sammen med arbejderne. Fede som altid er sulten og Bolt som servere og render med sladder.
Jeg tror alle kan et eller andet fra den af min mening fantastiske serie. Har man set den før ved man at jeg taler om matador her. Et navn som jeg forbandt meget med et brætspil hvor det gjaldt om købe og sælge aktier og huse men efterhånden som årene gik og jeg fik set denne uforglemmelige serie tænker jeg nu først og fremmest på serien med de folkekære skuespillere og den fantastiske historie den indeholder.
På sin vis kunne jeg godt ønske at man levede i den tid hvor vold var man slog lidt på hinanden til man lå ned og så gik man hver til sit, hvor tiden ikke forsvandt i tv eller computer. Gu ved om jeg så havde lært at spille klaver. ;0)

Det er nu godt nok jeg ikke levede dengang så havde jeg jo aldrig stiftet bekendtskab med MATADOR.

Tiden render igen fra mig mens serien stadig ruller over skærmen og doktor Hansen fortæller Ingebord om Arnesens død. dog er der stadig lidt tid til at nyde de fantastiske billeder af dem alle sammen.

Hvorfor valget lige blev matador ved jeg ikke men hovedet slapper så godt af til den serie og hovedet bliver sat på standby. Tankerne befinder sig kun i den tid som lige nu er 1932 og man glemmer for en stund de daglige forpligtelser og gøremål. Jeg henkaster mig stille i tanken om dengang og tiden før 2 verdenskrig. Noget jeg tit gør når jeg ser matador men det bliver hurtig virkelighed igen når telefonen bipper eller familien kalder eller hunden bjæffer. Alt sammen noget som jeg egentlig helst ikke vil bytte væk.
Det bedste ved det er minderne fra dengang i form at film, tvserier eller muserer og der vil jeg så søge min mæthed for tiderne dengang

Dagdrømme

I min egen lille verden i hovedet fundere jeg tit over en del ting. Stiller mig selv spørgsmål og svare selv nogle gange. Enhver kender vist til at dagdrømme om et eller andet. Dagdrømme kan forkomme over alt og hvor som helst. Alle dagdrømmer men om mange forskellige ting. En ting man ser eller høre kan få en til at dagdrømme.
Jeg er da selv en af dem der dagdrømmer tit, om alt fra himmel til jord.
Mit billede af solnedgangen er en af de ting der er med til at sætte dagdrømmeri igang hos mig.
Farverne er et men kan jeg så finde et sted hvor der er ro omkring mig så går det løs.
Jeg dagdrømmer om rigtig mange ting. Nogle for sjov og andre noget jeg reelt godt kunne tænke mig.

En fantastisk solnedgang er inspiration og tit ender det ofte i jeg drømmer om min egen gård med stald og 3 hunde. At jeg går rundt en soller aften på markerne ved hestene og ser til mine føl som lige er kommet til verden og giver det kælne og snaksagelige hopper som endnu engang har leveret super føl til farmen. En tur hen forbi stalden hvor konkurrence hestene befinder sig for at se til dem.
Tilbage til hverdagen og et suk efter min drøm for tvivlen på om det kan lade sig gøre er nok ligeså stor som dagdrømmen.

Et snedækket landskab hvor sneen daler stille fra himmelen kan vække.... En tur til USA. Men egen amerikaner bil rundt og opleve USA. Ture til Nevada ørken hvor solens stråler skinner i det næsten orange sand og knirken fra dækkene der stille triller hen over det varme sand. Rovfuglene der svæver rundt på den klare himmel. En tur på stranden i Florida hvor vandet kaster solens stråler retur til en og det knap så kolde vand skylder blidt ind over ens fødder i vandkanten. En tur i seaworld, en tur på havet og se delfiner on en tur i havet og se hajer. En kold øl til beachparty på stranden med lokal befolkningen. Kun vækket bliver man så af en der kalder på en og straks er man tilbage i Danmark hvor sneen stadig daler stille fra himmelen og temperaturen viser -4 grader.

En sang hvor stemmen trænger en og ligger sig som en uforglemmelig ting som... En lang kø. X factor. Dommerne er vilde for man har lige leveret et pragt eksempel af Whitney houston´s fantastiske men også utrolige svære sang I will always love you. Blachman som lover at vi skal lave noget musik uanset om man vinder eller ej. Remee som kun er stolt over at man er en del af hans gruppe. Fra live program hvor folk står op og klapper af en og råber efter en. Vækket bliver  man så fordi radioen slår over på en sang hvor bassen blæser hjernen ud på en og her går det så op for en at det forbliver en drøm.

En tur i bilen hvor 2 af disse ting kan kombineres samtidig med man lige har set en film kan blive til...
Man er ligepludselig en del af filmen . Helten man lige har set står med armene om en mens han stille visker i øret på en at man er hans et og alt. Man kigger op og der står (i mit tilfælde ) en flot ung Mads Mikkelsen. Jeg lever mig ind i filmen og drømmer scenerne er nu og man køre i dem. Eller man er den doktor som man lige har set køre som en sindsyg for at nå ud til farmen for at redde den lille pige som er faldet ned i en mine skakt mens man hele tiden er i radiokontakt med basen og familien for at høre hvordan det går.
Lige pludselig er man selv den skuespiller og skal indspille scenen og bagefter ud til befolkningen og sælge den film man lige har lavet. Man taler godt for sit mens man står der med resten af sættet. Eller man står på scenen i et teater og skal prøve med al sin magt at imponere det kræsne publikum der er kommet og har indfundet sig i de bløde sæder i salen og på balkonen. Man levere sit bedste og bliver mødt af en overdådig publikum der står op og klapper
Det hele forbliver i drømme.

At dagdrømme er en godt ting. Personligt slapper jeg af mens det står på og man får lidt et indblik i hvad der kan lade sig gøre og hvad der skal blive i drømme.
Det er godt at drømme. Både om dagen og om natten man skal så bare kunne skelne bagefter og det har jeg da prøvet kan være svært idet jeg drømmer noget og tror det er rigtig nok. For eksempel drømme jeg har fået at vide et eller andet og når jeg så spørg om det er rigtig nok er det aldrig sket. Det er en lille ting men fortæller hvor virkelige disse drømme kan være.

Tilsidst så lige en ting man da altid kan fundere over... Hvorfor hedder det en drømmekage???

Det sker kun for naboen

Endnu en sen aften vælger jeg at bruge de få fritimer jeg har bag skærmen med fingerne på tastaturet. Tankerne suser rundt i hovedet. Det er lidt en turbulens tid og det skaber en unødvendig uro i hovedet. Jeg kan ikke lade være med at tænke over livet, meningen med det og fremtiden når jeg sidder og stirre ud i mørket. Jeg bruger en del tid i min bil både på vej til arbejde og hjem men også ellers. Selv der flyver tankerne på alverdens ting. Selvom musikken er skruet op køre tankerne rundt i hovedet så jeg alligevel ikke høre efter. Alle siger man bare skal finde sig selv men der er sørme sværere end som så. Jeg har svært ved det. Engang i mellem kunne man godt ønske der var en opskrift at gå efter og så følge den. Men sådan hænger det ikke sammen. Livet er ikke nemt og nogle gange er det sværere end andre.

Jeg kan ikke lade værre med at tænke tilbage til enkelte film jeg har set. Tv-serier og de intrigere der er der. Det kan godt findes i virkeligheden og man skal da bare starte med at se på sig selv. Der er medgang og modgang
Når det bliver lavet som en tv-serie eller film er det til underholdning for dem som gider se det. Folk griner af dem. De griner med dem og de græder for dem. Men når det så sker i virkeligheden er det alvor og alt andet end underholdning. Jeg kan ikke lade være med at tænke engang imellem om det kunne være mig... kan det ske for mig? hvad gør jeg hvis det sker for mig?

Jeg tror alle har prøvet den tanke at det sker da kun for naboen.
Det gælder mange ting.
Efter et super godt brandkursus blev jeg da mere overbevist om at det ligeså godt kan ske for mig som for min nabo. at se virkeligheden på den måde gjorde indtryk og stof til eftertanke.
At en dagligstue kan være røgfyldt på 5 min og være død bringene var lidt skræmmende at se og det gik op for mig at det sker ikke kun for naboen.
Jeg har selv kørt en bil i grøften engang som landede på hovedet. Det fik mig ikke til at tænke mig om dengang.

Desværre tænker mange at det kun sker for naboen det samme gælder sygedomme. Nu har jeg selv oplevet en kræftsygedom tæt på (ikke mig selv) og det gav da stof til eftertanke. Det sker altså inde for egne rækker og ikke kun for naboen.
Stress og depression er jo også begge sygedomme som bliver mere og mere udbredt. Alle høre om det men mange tænker også at det kun sker for naboen. Jeg selv er da en af dem. Hvorfor skulle det ske for mig? Det er da en dum tanke men dog må jeg sande at på den sidste tid rykker det sig tættere og tættere på. Jeg er dog klar over det og ved det så jeg gør hvad jeg kan for det ikke vokser.
Jeg var på kursus hvor læren fortalte om hans tid for han blev underviser og hvordan han fik stress og kom ud af det igen.
Det var tankevækkende.

Men hvorfor spilde sin tid med det her. Før man ved af det er livet forbi og hvad har man så fået ud af det. Se det er et nemt spørgsmål men svarret er efter min mening mere indviklet for der findes mange faktorer der spilder ind. Omgivelserne især.
Livet er ikke altid en dans på roser eller en fest. Det er hårdt at leve men formår man at kæmpe rigtigt bliver det rigtig godt. Det er som ordsproget siger. Det er godt at have gode venner. For er der nogle der kan hjælpe i modgang er det venner.

Det er gået op for mig at det ikke kun sker for naboen men ligeså godt kan ske for en selv. Kæmp for det du har kært hvorhårdt det end er. Det vil jeg prøve.

Familie og samfundet

Mandag aften. Det har været en kold men flot sol rig dag. Min ferie er slut og en ny arbejds dag kommer i morgen. En ferie der er brugt til ingen ting ud over at slappe af og sove længe. Min interesse har lagt i pc og film. Mine tanker er fløjet i forskellige retninger. I går da sneen faldt stille ned sad jeg og drømte tilbage til barndommen og en kælketur var det bedste jeg vidste på en kold vinter dag. I dag da solen så skinte fra en klar himmel tænkte jeg tilbage på de vidunderlige rideture jeg har haft på div. heste. Men den tanke der slog mig hårdest var i aftes under aftensmaden da mit blik tilfældigvis strejfer de 2 tomme stole der stod ved bordet og pludselig indtraf et hvis savn. Et savn for mine 2 søskende som nu er flyttet hjemme fra. Min bror som er den ældste bor nu i København og ham ser jeg kun 2 -3 gange om året. Min søster som er yngre end mig bor lige nu ved Århus. Jeg ser da hende lidt mere men ikke så meget igen.
Pludselig da vi sad der og spiste længtes jeg vildt tilbage da vi alle 4 søskende kunne sidde på stuegulvet og lege med lego og små soldater. Da vi i vinter dagene byggede snehuler og kastede med snebolde. Da vi var børn og boede sammen.
Det gik pludselig op for mig efter alle de år at de manglede. De er jo min familie og jeg elsker dem virkelig. På trods at de skænderier og uenigheder vi har haft, har vi jo også haft utrolige mange hyggetimer.
Samtidig med det gik det op for mig hvor stille og tomt det måske vil blive for mig når jeg flytter for mig selv. Selvom telefoner og computer er opfundet, er det stadig ikke det samme som at have dem omkring mig.
Men samtidig er det jo også det at gå omkring dem hverdag der har gjort mig tosset på dem til tider og en af grundene til jeg glæder mig til at flytte.
Det er noget mærkeligt noget. Et familie forhold er noget mærkeligt noget. Man holder af hinanden og interessere sig for hinanden men samtidig kan man blive rygende uvenner og mærkeligt nok tilgiver man hinanden for det meste. Der er selvfølgelig også historier om folk der ikke gør.

Med det forhold jeg har til min familie er det også svært at kunne forstille sig at der kan ske de familie tragedier man høre om. Mand der har skudt sin kone og børn. En mor som har druknet sin barn. En far og mor der har misbrugt sine børn. Jeg kan slet ikke forstå hvad det er der driver nogle ud på det skråplan og lader det komme så vidt. Det er jo forfærdeligt. Selvom min familie engang imellem går mig på kunne jeg aldrig drømme om at gøre dem ondt og jeg vil da altid beskytte dem mod andre som gør dem ondt.
Jeg kan slet ikke forstå at disse familie tragedier kan ske i et samfund som danmark. Det morderne samfund skulle da være sat op til at beskytte hinanden. TAKE CARE OF EATHOTHER.
Det er vanvittigt at man kan lade sådan noget ske i dagens Danmark. At en misbrugs sag kan rulle i flere år uden der bliver grebet ind. At en far kan slå sine børn ihjel uden han bliver opdaget i tide. Og hvad straf er det så lige de får. Der er virkelig noget ting der ikke hænger sammen i min verden.
Vi kan samle ind til div. lande for at hjælpe med mad og medicin. Det er også fint men hvad med at se på vores eget land og få til til at fungere lidt bedre end det gør.
Jeg ved godt man ikke kan rede hele verden. Men et skridt på vejen er da at starte i ens eget land. Før man ved at det har vi en situation som i Norge hvor flere unge mennesker bliver koldblodigt pløkket ned. Det kunne ligeså godt ske hjemme. Det er bare ikke ok i min verden og så er det lige meget hvor det sker. Der skal fokus på sådan nogle ting og et sted at starte er at kontrollere folk med mentale lidelser.
Jeg synes det er rystende at folk kan ligge døde i deres hjem i flere dagen uden nogle har opdaget dem. Hvordan kan det dog ske i noget der skal ligne et velfungerende samfund???
Bøvs undskyld opstødet men jeg synes sørme godt nok det er grotesk.

Jeg er kun glad for, selv om jeg savner mine søskende og min familie til tider går mig på, at vi har så stærkt et familiebånd alligevel, og som BS siger, at savne er en god ting for så ved man at man holder af dem. Jeg håber min familie ved det altid kan regne med mig og skulle der ske noget er jeg der for dem.
Blod er trods alt tykkere end vand!!!

En start

Endelig er ugen jeg har ventet på kommet. FERIE. Skønt. Ikke at jeg ikke kan lide mit arbejde men alle har vel før eller siden brug for en pause og det er jeg nåede til nu. De tidlige morgen timer når uret ringer og øjnene førtæller dig du skal lukke dem og sove videre men uret fortæller du skal op og på arbejde. Så endelig kan uret forblive stille og øjnene fortætte som de vil.
Jeg startede så ferien ud med noget som jeg i høj grad anser for en perfekt start på ferien.

Fredag gik turen ud til en kollega og spise og hygge. Det var super hyggeligt.

Lørdag havde den den kæmpe fornøjelse og glæde at være i biffen med en god kollega som jeg efterhånden anser som en rigtig god veninde. Det var mega hyggeligt.

Mandag startede ugen jo så og endnu en juhuu oplevelse op randt. Jeg havde aftalt med en god kollega at vi skulle drage af sted til en af mine efterhåndens yndlings butikker nemlig Ikea.
Valget faldt på Ikea i Århus.
Da vi fandt en parkeringsplads efter meget søgene smed vi bilen ind og som 2 så børn juleaften inden gave tid valset vi mod indgangen. Vi vidste nogenlunde hvad vi gik efter men alligevel var vi begge spændte på turen.
Alt i mens jeg gik og kiggede og samlede inspiration til mit næste store projekt nemlig flyt hjemme fra, gik det ligeså stille op ofrmig hvilken stil jeg vil have.
Det var vildt hyggeligt og vi sluttede med en bid mad og så gik turen hjem igen.
Senere på aften kom 2 kollegaer mere og så sad vi 4 og drak en kop kaffe og hyggede men som så mange gange før når vi 4 er samlet ryger snakken under bælte stedet. Den humor som de 3 kommer med den er kun til latter.
Hvad de ikke kan for drejet i hoved til noget andet eller få fortolket til deres lidt syge men dog herlige humor.
Som aften gik blev det kun hyggeligere på den ene eller anden måde. Det er utroligt hvad man kan få vendt over en kop kaffe og efter en dag i Ikea.
Det var lige før man ikke nåede kaffen for man sad heletiden og frygtede at man ville få det galt i halsen pga grin. Hvor er det herligt med sådanne aftener.

I aften venter så endnu en. Turen går til endnu en kollega man ikke hvilken som helst.
En livskilde uden lige så det skal nok blive endnu en hygge aften.

Men hvor er det sjovt... endelig har jeg ferie og dog brugt 4 dage ud af 5 i selvskab med kollegaer.
Det stammer bla. af jeg nok ikke har så mange andre og også at jeg snakker rigtig godt med mine kollegaer hvor iblandt der er flere jeg begynder at anse som venner/veninder. Deres selvskab er noget for sig. Jeg holder virkelig af disse kollegaer som var de min familie. De har gjort det lidt lettere for mig siden mit første indlæg i bloggen.
Tak allesammen.

Jeg ved ikke hvor godt dette indlæg blev men hvordan fortæller man ellers om en god start på ferien.

Tiden løber igen lidt fra mig og turen går snart over til den skønne kollega jeg har. Det bliver super hyggeligt. Jeg tror lige jeg vil se det sidste af Jackass. Noget der altid bringer et grin frem fra mig af.
De er for tosset så måske derfor er det noget jeg elsker at se. Igen noget under bæltestedet ligesom mine kollegaer bare 50 % mere crazy.

Venner eller ej

Endnu en dag går på hæld og endnu engang sidder jeg fordybet bag skærmen og cyberspace. Tonerne fra musikken løber ind af det ene øre og ud af det andet mens øjnene skifter fra tastaturet til fjernsyns skærmen. Endnu en aften går med ikke så meget.
Tankerne flyver rundt i hovedet og fortæller mig hvad jeg skal skrive men at få ord på det og fingerne placeret rigtig på tastaturet er svært. Hvordan kommer man så igang... Tjoo man tager pegefingeren og trykker på et bogstav og håber resten følger... Det ser ud til at virke.
Takket være en god kollega kom jeg igang med blog. Hun er en af de vildeste men også skønneste kvinder jeg har mødt og efter kort bekendtskab er det kommet dertil at jeg ved jeg kan stole 110% på hende. Hun giver inspiration, spræder glæde og gør hverdagen lidt lysere.
Hvor heldig er man når man møder en som hende. Hendes til tider perverse tankegang med et blik i øjet kan lægge en hel menneskemængde ned af grin. Hun er bare herlig. Når hun beskriver hvad en sexet mand er og hvornår han ikke er. Når hun skifter fra den sjove humoristiske person til en forstående og hjælpsomme person. Lige meget hvad er hun kanon.

Jeg har været så heldig at hun har valgt at hun vil bruge tid på at være sammen med mig til tider og hjælpe mig.
Hun er en jeg stoler på og har tiltro og stor respekt til.
Der findes dog også nogle som jeg ikke stoler en bønne på. Folk som siger et og gør noget andet, ja til tider påstår at det har de aldrig sagt. Jeg kan ikke have sådanne mennesker. Hvad skal det dog gavne at påstå man aldrig har sagt det hvis der står en og siger at det har man. Jeg hader virkelig når folk kommer med den falske tillid. Desværre finder jeg som regel først ud af det når der er kommet en eller anden form for konflikt ud af det. Jeg kan ikke forstå de folk ikke selv kan se at de kun skader dem selv og ikke gavner noget. Det er til at brække sig over når de sidder der med deres uskyldige hundehvalpe øjn og siger "det har jeg aldrig sagt du må tro mig" Gu gør jeg ej for jeg ved du lyver. Men kan man sige det. Ja dem med nosser til det kan og det er virkelig noget jeg misunder. Til tider kan jeg og gør det med det resultat at mine ben ryster, jeg sveder og bliver tør i munden. Jeg hader konflikter og skænderier men samtidig ved jeg man bliver nød til at tage sådanne problemer op ellers fortsætter det bare og vokser til en byld du ikke kan punktere.
Jeg har mødt flere af sådanne mennesker jeg bliver lige såret og ked hver gang. For tit har det været folk som jeg troede på og har så fundet ud af at det kunne jeg ikke.
Desværre har det jo så gjort nu at jeg stoler på meget få mennesker. Af den simple grund at jeg hellere tier end at fortælle og så finde ud af at nu ved alle det.
Det bliver for meget når personen så prøver at rede sin egen r.. på bekostning af andre. Hva dælan skal det til for. Først klister de sig op af en som fluepapir en varm sommerdag på huden. Ikke til at få af (ja jeg har prøvet ok AV). Når de så rigtig har klisteret det hele til slipper fluepapiret og den smerte det med føre er som at rive det her flue papir af et område på huden med lidt for meget hårvækst. Det er ubeskrivelig.
Jeg kan ikke forstå folk ikke kan se de såre andre, gør andre ondt eller kede.
De kommer med dumme usmart bemærkninger på trods af de ved bedre men de skal lige strå salt i såret. Hva fanden er meningen.

Jeg ville ønske for alle de møder en de på sigt kan kalde for ven/veninde

Jeg har da haft veninder og venner igennem tiden og har også kaldt enkelte for bedste veninde men hvad ligger egentlig bag det begreb. Alle de bedste veninder jeg har haft har jeg ikke kontakt til længere af en eller anden grund. Enkelte har såret mig så meget jeg har skrottet kontakten andre er jeg bare gledet lige så stille fra. Men på trods af det kaldte jeg dem bedste veninder men var de så det. Ja på givet tidspunkt var de.
Det tager tid at bygge sådan noget op og i sær efter nogle gange hvor man er blevet svigtet og såret.

Jeg håber jeg på sigt kan kalde min super kollega for veninde da jeg ser hende som en pålidelig troværdig og forstående person som siger sin mening men på en konstruktiv måde som er brugbart.

Det blev til endnu en aften for mig selv kun i hundens selvskab bag pc´en. Musikken er ebbet ud men tvet køre stadig. Jeg skal nu vælge om jeg lukker pc´en ned og ser tv eller fortsætter på div internet sider.. Jeg tror det bliver til at klappe computeren ned og slukke tvet og finde dynen. Klokken fortæller mig jeg skal finde mig seng så jeg kan komme op i morgen. Det satans ur. Jeg synes altid det fortæller mig at klokken er mere end den er men nej den har sku altid ret. Gid det var mig :0)

Trivsel

Endnu en sen aften hvor søvnen ikke melder sig. Jeg ved vækkeuret ringer i morgen kl. 5 men alligevel er der ikke noget der fortæller mig jeg skal krybe til køjs. I manglen på søvn og med en kold cola i hånden trænger endnu et af livets spørgsmål sig på.
Vi havde trivsel oppe at vende på arbejde og efter en meget turbulens tid men op og ned ture samt ja og nej hatte var det nu tid at prikke hul på det hele og finde ud af hvad der gik folk på.
Hvordan udfaldet blev vil jeg lade stå i det uvisse men en ting blev jeg klar over nemlig at trivsel er meget forskelligt fra person til person.
Nu snakker jeg heldigvis godt med mine kollegaer og andre omkring mig så derfor har jeg også hørt forskellige indgangs vinkler til hvad der skal til for at man trives.
At jeg trives ved en ting er jo ikke det samme at min kollega trives ved det samme. Men hvis vi begge skal trives samme sted så kan der jo godt komme konflikter ud af det. Tænk engang at noget så enkelt som at trives kan være så svært. Vi vil allesammen det bedste men alligevel går det galt. At trives er svært og at sætte ord på kan være lige så svært men at leve op til det og gøre så alle trives er jo decideret umuligt.
Men hvad er det dog der gør det så svært at efterleve det?? For nogle er det nemmere end andre men før eller siden kommer alle vel ud i at det er svært at få alle til at trives det sted man er.
Det gælder både på arbejde, i hjemmet, i en klub eller andet steds.
Hvis man sætter sig og tænker nærmere efter er der jo mange man skal have det til at fungere med og hvis alle er af forskellige meninger så er opgaven jo helt uløselig.
Hvad gør man så... går på krompomi eller giver efter. Tjaaaa.... kan man nu ikke få det helt som man bedst trives med findes der nok en anden løsning som man godt kan leve med og hvem ved måske i længden trives med. Hvordan finder man så ud af det? Det gør du jo egentlig kun ved at give det en chance med ja hatten på. Hvis du på forhånd er negativ indstillet på det kan det ikke lade sig gøre.

Engang i mellem kunne jeg godt tænke mig at man stoppede og og tænke over sin reaktion og tog den op til revurdering for hvor er der nogle der har tildens til at overreagere. Hvis alle ville prøve at sætte sig i andres sted og tænke over at der er en grund til de siger eller gør som de gør og så evt. snakke om tingene og finde en løsning så var krig jo unødvendigt. Ikke at det er nødvendigt nu men noget gør jo at nogle synes man bliver nød til at slås.

Krig i Irak, Afghanistan og alle andre steder er jo egentlig en stor konflikt som man synes man bliver nød til at ty til vold for at kunne løse. Hvis man på arbejdspladsen bliver uenige om noget kan det jo munde ud i en lille krig dog uden våben. Så er det bare jeg siger hvis man er i mod krig i verden hvorfor så ikke også på arbejdspladsen. Hvorfor kan man ikke finde en rolig løsning på tingene???

Folk er heldigvis forskellige men til tider kunne det være godt hvis man kunne blive lidt mere ens og på den måde enige.

Jeg synes det er vigtig at kunne forstå og respektere hinanden så man på den måde kan trives godt sammen og på den måde skabe nogle super steder at færdes.
Jeg har stor respekt for mine kollegaer og familie og bekendte men til tider føler jeg måske lidt den respekt ikke er gengældt og skal kunne forsvare alt hvad jeg siger og gør for at folk acceptere det. Det sker desværre også tit at visse laver det til et decideret problem og hva pokker siger jeg så noget for. Det de får ud af det er jo bare at man køre sig eget show og så er man da begyndt at køre toget den forkerte vej. Kom aldrig ud i det. trivsel er en balancegang hvor vægten helst skal forblive så vandret som muligt.

Nu kommer det her til at lyde som et surt opstød og det var det egentlig også lidt ment som. Jeg har selv oplevet det så tit og synes det er lidt tåbeligt at voksne mennesker ikke kan trives bedre sammen.

Klokken er efterhånden blevet mange men søvnen melder nu stadig ikke sin ankomst. Endnu engang må jeg gå i seng og bruge timer på at finde den helt rigtige måde at ligge på og i sidste ende ender det med at jeg kigger på klokken og konstatere at tiden igen er løbet fra mig og det endnu engang nok kun bliver til 5 timers søvn. Om det er fordi jeg ikke trives skal jeg ikke kunne sige men jeg er i en evig krig med søvnen hver aften både med våben og brug af åben ild forsøger søvnen at nedkæmpe resten af kroppen. Kroppen gør et sidste desperat forføg på at vinde over søvnen. Den krig køre de hver aften men det ender altid med at søvnen vinder slaget.
Er det sådan vi skal slås??? NEJ aldrig lad aldrig tingene omkring dig komme så vidt som kroppen og søvnen.

Respektere dem omkring dig og forstå at de måske har en anden opfattelse og mening end dig, og fortæl dem hvis det er at du trives på en anden måde og kom frem til en løsning.

Et grin...

Hvad menes med et grin. Jeg har tit tænkt på når folk griner... mener de det? Et grin kan jo være mere en glæde. Oftes forbinder men et grin med glæde og latter. Når man fortæller noget sjovt ender det oftes med folk de kommer med en glad latter og griner og hygger sig med det.
Men har alle ikke prøvet den der men man siger noget og det bliver mødt med et halvt grin og en rysten på hovedet. Det kan vi vist alle være enige om at det ikke er latter.
Hvad føler man så når man møder sådan et? Jeg har selv prøvet det og så sent som i dag. Inderst inde ved man jo godt at personen er utilfreds med noget men reaktionen bliver et smørret grin og rystene på hovedet. Personligt mener jeg at det er folks måde at sige de er utilfredse på men af en eller anden grund kan de ikke sige det og så ender det i det.
Selv står jeg tilbage og føler mig utilpas med hvad der er sket, for i stedet for at få snakket om det ligger det nu gemt i den intet menene grin og så ved man bare det kommer igen.
Efter episoden i dag kunne jeg kun fortrænge det så det endte med at stå og kigge ud på den nyeligt snædækkede skrant men de få nåletræer og buske.
Pludselig lokkede selv det samme grin frem i mig og jeg opdagede at det var fordi jeg synes personen reagerede latterligt på min udtalelse men hvad er det lige jeg selv gør nu? Det gør mig jo ikke et hak bedre. Blikket fanges igen af den nyfalden sne og tankerne om episoden forsvinder for en tid.
Desværre kommer tankerne igen og denne gang er det at nu skal man tage fat i personen og få disse ting afklaret men nu er det efterhånden noget tid siden og det ender alligevel med at man fortrænger det.

Et grin betyder altså ikke altid latter men kort efter episoden finder jeg så også ud af hvad grin kan betyde da der kommer en spydig kommentar fra en kollega og igen bryder vi ud i en smittende glad latter.
Latter er sund men den skal komme fra et positivt grin som er ment kærligt og med positiv omtanke.
Den kan komme fra en kommentar, fra en god film, fra et billede eller andet. Men en sund latter skader da aldrig og efter et par stykker bliver man da også i bedre humør.
Endnu engang prøver jeg at lokke et frem med en dvd. Det lykkes da lidt men af en eller anden grund kommer det ved at se andre dumme sig, komme galt afsted eller en god joke/vittighed.

Når latteren så endelig kommer kan det til tider virke som om de griner bare fordi de ikke vil skuffe en ved ikke at grine eller knap hørte det men griner fordi andre gør. Det er det jeg kalder neutral grin/latter. Den er ok men intetsigende. Det er heldigvis tit og ofte nemt at se hvornår den kommer så man er godt klar over det. Men hvad er der så ved det? kan man ikke lige så godt lade være med at grine? Nej for man vil ikke skuffe den anden. Men det bliver modparten så alligevel hvis man fornemmer det.

Et sundt grin kommer af noget sjovt. Noget som man gerne skulle møde hver dag ellers bliver det da for gråt og kedeligt, men et halt lunket negativ grin smitter også bare i forkert retning. Møder man sådan et skal man for alt iverden ikke lade sig smitte med det men huske på det positive grin.

Ind i Tankerne

Det er søndag og endnu en weekend er gået. Jeg sidder og stener foran tvet og tankerne flyver igen rundt i hovedet. Jeg er forvirret. Der sker så meget i mit liv lige nu og jeg prøver alt hvad jeg kan at finde ud af hvad jeg skal gøre. Men lige meget hvor jeg søger råd, bliver jeg ikke klogere. Kun mere forvirret. Jeg føler jeg bliver trukket i alle retninger. Det er svært. Vil gerne jeg kunne snakke med folk men hver gang jeg prøver bliver det kun til noget snik snak og så hjælper det jo lige fedt. Hvad gør man? Hvordan finder man ro igen??? Jeg er stadig forvirret. Jeg har gode venner, en god familie og noge gode kollegaer men hvad hjælper det når jeg ikke selv har det der skal til for at gå til dem og få råd. Når det så endelig sker bliver jeg mere forvirret. Gid jeg dog selv kunne tage en beslutning og holde ved den.
Samtidig skal jeg prøve at holde hovedet koldt på arbejde da det er lidt kaos for tiden. Hvordan forbliver man positiv, når man bliver ved med at møde negativitet rundt omkring en. Jeg må prøve at lade op til mandag morgen men hvor er det svært. Der er så mange ting man burde og endnu en weekend er gået hvor jeg ikke har nået det. Hvorfor ikke. Doven... nej, træt. Træt.
Hvordan kommer man så videre her fra... Der er vel ikke noget svar men man må jo prøve at arbejde med sig selv og blive bedre til at bruge andre til at snakke med. Det er noget jeg er klar over og har været det længe men hvor er det svært at rette på sig selv.
En proces som er nødvendig hele livet så jeg må jo bare prøve.

Til tider kan jeg godt føle mig ved siden af, ja endda dum, mens jeg andre gange føler mig alene. Selvom jeg sidder men kollegaer, venner eller familie omkring mig er der en følelse af ensomhed. Jeg ved ikke hvor den kommer fra men den er der. Det er underligt, for jeg burde være glad. Jeg har alt det jeg har men alligevel føler jeg der mangler noget. På trods af gode bekendtskaber føler jeg min bedste ven er min hund. Det er da en mærkelig personlighed at have. Hvordan er jeg blevet sådan. Et spørgsmål jeg tit stiller mig selv men endnu ikke har fundet svar på. Det er heller ikke så vigtig hvordan det er sket jeg skal vel bare videre herfra men hvordan?

Jeg håber at jeg med denne blog er lidt på vej. Første skridt at få det skevet ned.
Hvad er det så der tager energi og tid. Projekt flyt, projekt sælg bilen, arbejde projekt vær glad og positiv, projket vægt(tab) Tanker om hesten, arbejde, fremtiden og nuet.
Første forandring må være at være bedre til at sige sin mening og holde ved den. Ikke lade sig påvirke så let så må jeg sætte 2 forandring i gang når det her går godt.