Mandag aften. Det har været en kold men flot sol rig dag. Min ferie er slut og en ny arbejds dag kommer i morgen. En ferie der er brugt til ingen ting ud over at slappe af og sove længe. Min interesse har lagt i pc og film. Mine tanker er fløjet i forskellige retninger. I går da sneen faldt stille ned sad jeg og drømte tilbage til barndommen og en kælketur var det bedste jeg vidste på en kold vinter dag. I dag da solen så skinte fra en klar himmel tænkte jeg tilbage på de vidunderlige rideture jeg har haft på div. heste. Men den tanke der slog mig hårdest var i aftes under aftensmaden da mit blik tilfældigvis strejfer de 2 tomme stole der stod ved bordet og pludselig indtraf et hvis savn. Et savn for mine 2 søskende som nu er flyttet hjemme fra. Min bror som er den ældste bor nu i København og ham ser jeg kun 2 -3 gange om året. Min søster som er yngre end mig bor lige nu ved Århus. Jeg ser da hende lidt mere men ikke så meget igen.
Pludselig da vi sad der og spiste længtes jeg vildt tilbage da vi alle 4 søskende kunne sidde på stuegulvet og lege med lego og små soldater. Da vi i vinter dagene byggede snehuler og kastede med snebolde. Da vi var børn og boede sammen.
Det gik pludselig op for mig efter alle de år at de manglede. De er jo min familie og jeg elsker dem virkelig. På trods at de skænderier og uenigheder vi har haft, har vi jo også haft utrolige mange hyggetimer.
Samtidig med det gik det op for mig hvor stille og tomt det måske vil blive for mig når jeg flytter for mig selv. Selvom telefoner og computer er opfundet, er det stadig ikke det samme som at have dem omkring mig.
Men samtidig er det jo også det at gå omkring dem hverdag der har gjort mig tosset på dem til tider og en af grundene til jeg glæder mig til at flytte.
Det er noget mærkeligt noget. Et familie forhold er noget mærkeligt noget. Man holder af hinanden og interessere sig for hinanden men samtidig kan man blive rygende uvenner og mærkeligt nok tilgiver man hinanden for det meste. Der er selvfølgelig også historier om folk der ikke gør.
Med det forhold jeg har til min familie er det også svært at kunne forstille sig at der kan ske de familie tragedier man høre om. Mand der har skudt sin kone og børn. En mor som har druknet sin barn. En far og mor der har misbrugt sine børn. Jeg kan slet ikke forstå hvad det er der driver nogle ud på det skråplan og lader det komme så vidt. Det er jo forfærdeligt. Selvom min familie engang imellem går mig på kunne jeg aldrig drømme om at gøre dem ondt og jeg vil da altid beskytte dem mod andre som gør dem ondt.
Jeg kan slet ikke forstå at disse familie tragedier kan ske i et samfund som danmark. Det morderne samfund skulle da være sat op til at beskytte hinanden. TAKE CARE OF EATHOTHER.
Det er vanvittigt at man kan lade sådan noget ske i dagens Danmark. At en misbrugs sag kan rulle i flere år uden der bliver grebet ind. At en far kan slå sine børn ihjel uden han bliver opdaget i tide. Og hvad straf er det så lige de får. Der er virkelig noget ting der ikke hænger sammen i min verden.
Vi kan samle ind til div. lande for at hjælpe med mad og medicin. Det er også fint men hvad med at se på vores eget land og få til til at fungere lidt bedre end det gør.
Jeg ved godt man ikke kan rede hele verden. Men et skridt på vejen er da at starte i ens eget land. Før man ved at det har vi en situation som i Norge hvor flere unge mennesker bliver koldblodigt pløkket ned. Det kunne ligeså godt ske hjemme. Det er bare ikke ok i min verden og så er det lige meget hvor det sker. Der skal fokus på sådan nogle ting og et sted at starte er at kontrollere folk med mentale lidelser.
Jeg synes det er rystende at folk kan ligge døde i deres hjem i flere dagen uden nogle har opdaget dem. Hvordan kan det dog ske i noget der skal ligne et velfungerende samfund???
Bøvs undskyld opstødet men jeg synes sørme godt nok det er grotesk.
Jeg er kun glad for, selv om jeg savner mine søskende og min familie til tider går mig på, at vi har så stærkt et familiebånd alligevel, og som BS siger, at savne er en god ting for så ved man at man holder af dem. Jeg håber min familie ved det altid kan regne med mig og skulle der ske noget er jeg der for dem.
Blod er trods alt tykkere end vand!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar