Ro i sindet

Ro i sindet
En fantastisk smuk sommer aften

søndag den 8. januar 2012

Ind i Tankerne

Det er søndag og endnu en weekend er gået. Jeg sidder og stener foran tvet og tankerne flyver igen rundt i hovedet. Jeg er forvirret. Der sker så meget i mit liv lige nu og jeg prøver alt hvad jeg kan at finde ud af hvad jeg skal gøre. Men lige meget hvor jeg søger råd, bliver jeg ikke klogere. Kun mere forvirret. Jeg føler jeg bliver trukket i alle retninger. Det er svært. Vil gerne jeg kunne snakke med folk men hver gang jeg prøver bliver det kun til noget snik snak og så hjælper det jo lige fedt. Hvad gør man? Hvordan finder man ro igen??? Jeg er stadig forvirret. Jeg har gode venner, en god familie og noge gode kollegaer men hvad hjælper det når jeg ikke selv har det der skal til for at gå til dem og få råd. Når det så endelig sker bliver jeg mere forvirret. Gid jeg dog selv kunne tage en beslutning og holde ved den.
Samtidig skal jeg prøve at holde hovedet koldt på arbejde da det er lidt kaos for tiden. Hvordan forbliver man positiv, når man bliver ved med at møde negativitet rundt omkring en. Jeg må prøve at lade op til mandag morgen men hvor er det svært. Der er så mange ting man burde og endnu en weekend er gået hvor jeg ikke har nået det. Hvorfor ikke. Doven... nej, træt. Træt.
Hvordan kommer man så videre her fra... Der er vel ikke noget svar men man må jo prøve at arbejde med sig selv og blive bedre til at bruge andre til at snakke med. Det er noget jeg er klar over og har været det længe men hvor er det svært at rette på sig selv.
En proces som er nødvendig hele livet så jeg må jo bare prøve.

Til tider kan jeg godt føle mig ved siden af, ja endda dum, mens jeg andre gange føler mig alene. Selvom jeg sidder men kollegaer, venner eller familie omkring mig er der en følelse af ensomhed. Jeg ved ikke hvor den kommer fra men den er der. Det er underligt, for jeg burde være glad. Jeg har alt det jeg har men alligevel føler jeg der mangler noget. På trods af gode bekendtskaber føler jeg min bedste ven er min hund. Det er da en mærkelig personlighed at have. Hvordan er jeg blevet sådan. Et spørgsmål jeg tit stiller mig selv men endnu ikke har fundet svar på. Det er heller ikke så vigtig hvordan det er sket jeg skal vel bare videre herfra men hvordan?

Jeg håber at jeg med denne blog er lidt på vej. Første skridt at få det skevet ned.
Hvad er det så der tager energi og tid. Projekt flyt, projekt sælg bilen, arbejde projekt vær glad og positiv, projket vægt(tab) Tanker om hesten, arbejde, fremtiden og nuet.
Første forandring må være at være bedre til at sige sin mening og holde ved den. Ikke lade sig påvirke så let så må jeg sætte 2 forandring i gang når det her går godt.

1 kommentar:

  1. Utroligt nok kan man sagtens være ensom, selvom man er omgivet af mennesker, der alle vil én det godt. Men det er ikke vigtigt at have sig et stort netværk, men finde sig en lille kreds af mennesker, som man stoler på og føler sig trygge ved. Som jeg læser din blog, har du alt for mange bolde i spil på samme tid, som alle kræver et overskud du ikke kan mestre pt. Det letteste i verden er at sige du skal springe ud i livet med begge ben, væk fra de trygge rammer med hund, hest og familie og realisere alle dine drømme. Men sådan er vi mennesker ikke indrettede, så skulle jeg give dig et ukyndigt råd, ville det være at liste den op efter prioritet. Så har resten det gerne med at følge trop og du oplever pludselig følelsen af at lykkes og føle succes.
    Flot blog, Mette og dejligt at se dig åbne lidt op og ser frem til mere fra din hånd! :-)

    SvarSlet