Endnu en dag går på hæld og endnu engang sidder jeg fordybet bag skærmen og cyberspace. Tonerne fra musikken løber ind af det ene øre og ud af det andet mens øjnene skifter fra tastaturet til fjernsyns skærmen. Endnu en aften går med ikke så meget.
Tankerne flyver rundt i hovedet og fortæller mig hvad jeg skal skrive men at få ord på det og fingerne placeret rigtig på tastaturet er svært. Hvordan kommer man så igang... Tjoo man tager pegefingeren og trykker på et bogstav og håber resten følger... Det ser ud til at virke.
Takket være en god kollega kom jeg igang med blog. Hun er en af de vildeste men også skønneste kvinder jeg har mødt og efter kort bekendtskab er det kommet dertil at jeg ved jeg kan stole 110% på hende. Hun giver inspiration, spræder glæde og gør hverdagen lidt lysere.
Hvor heldig er man når man møder en som hende. Hendes til tider perverse tankegang med et blik i øjet kan lægge en hel menneskemængde ned af grin. Hun er bare herlig. Når hun beskriver hvad en sexet mand er og hvornår han ikke er. Når hun skifter fra den sjove humoristiske person til en forstående og hjælpsomme person. Lige meget hvad er hun kanon.
Jeg har været så heldig at hun har valgt at hun vil bruge tid på at være sammen med mig til tider og hjælpe mig.
Hun er en jeg stoler på og har tiltro og stor respekt til.
Der findes dog også nogle som jeg ikke stoler en bønne på. Folk som siger et og gør noget andet, ja til tider påstår at det har de aldrig sagt. Jeg kan ikke have sådanne mennesker. Hvad skal det dog gavne at påstå man aldrig har sagt det hvis der står en og siger at det har man. Jeg hader virkelig når folk kommer med den falske tillid. Desværre finder jeg som regel først ud af det når der er kommet en eller anden form for konflikt ud af det. Jeg kan ikke forstå de folk ikke selv kan se at de kun skader dem selv og ikke gavner noget. Det er til at brække sig over når de sidder der med deres uskyldige hundehvalpe øjn og siger "det har jeg aldrig sagt du må tro mig" Gu gør jeg ej for jeg ved du lyver. Men kan man sige det. Ja dem med nosser til det kan og det er virkelig noget jeg misunder. Til tider kan jeg og gør det med det resultat at mine ben ryster, jeg sveder og bliver tør i munden. Jeg hader konflikter og skænderier men samtidig ved jeg man bliver nød til at tage sådanne problemer op ellers fortsætter det bare og vokser til en byld du ikke kan punktere.
Jeg har mødt flere af sådanne mennesker jeg bliver lige såret og ked hver gang. For tit har det været folk som jeg troede på og har så fundet ud af at det kunne jeg ikke.
Desværre har det jo så gjort nu at jeg stoler på meget få mennesker. Af den simple grund at jeg hellere tier end at fortælle og så finde ud af at nu ved alle det.
Det bliver for meget når personen så prøver at rede sin egen r.. på bekostning af andre. Hva dælan skal det til for. Først klister de sig op af en som fluepapir en varm sommerdag på huden. Ikke til at få af (ja jeg har prøvet ok AV). Når de så rigtig har klisteret det hele til slipper fluepapiret og den smerte det med føre er som at rive det her flue papir af et område på huden med lidt for meget hårvækst. Det er ubeskrivelig.
Jeg kan ikke forstå folk ikke kan se de såre andre, gør andre ondt eller kede.
De kommer med dumme usmart bemærkninger på trods af de ved bedre men de skal lige strå salt i såret. Hva fanden er meningen.
Jeg ville ønske for alle de møder en de på sigt kan kalde for ven/veninde
Jeg har da haft veninder og venner igennem tiden og har også kaldt enkelte for bedste veninde men hvad ligger egentlig bag det begreb. Alle de bedste veninder jeg har haft har jeg ikke kontakt til længere af en eller anden grund. Enkelte har såret mig så meget jeg har skrottet kontakten andre er jeg bare gledet lige så stille fra. Men på trods af det kaldte jeg dem bedste veninder men var de så det. Ja på givet tidspunkt var de.
Det tager tid at bygge sådan noget op og i sær efter nogle gange hvor man er blevet svigtet og såret.
Jeg håber jeg på sigt kan kalde min super kollega for veninde da jeg ser hende som en pålidelig troværdig og forstående person som siger sin mening men på en konstruktiv måde som er brugbart.
Det blev til endnu en aften for mig selv kun i hundens selvskab bag pc´en. Musikken er ebbet ud men tvet køre stadig. Jeg skal nu vælge om jeg lukker pc´en ned og ser tv eller fortsætter på div internet sider.. Jeg tror det bliver til at klappe computeren ned og slukke tvet og finde dynen. Klokken fortæller mig jeg skal finde mig seng så jeg kan komme op i morgen. Det satans ur. Jeg synes altid det fortæller mig at klokken er mere end den er men nej den har sku altid ret. Gid det var mig :0)
Hold da fast, søde Mette... Hvis det var noget jeg evnede, ville jeg blive mundlam. Jeg ER din ven, kollega og humørbooster, så længe du behøver og ønsker det. Ikke af pligt, men også fordi jeg har lyst.
SvarSletVenskaber er egentlig en simpel ting, men som alle dine tidligere emner, ikke noget der kan måles....ej heller i procent.
Venskaber springer af kemi og tillid og ikke mindst handling, i min verden og selvom ord er smukke og varmer, når de siges, fjerner handlinger alt tvivl. Jeg plejer at spørge mig selv, når jeg skal uddele awards til de "rigtige" venner:
Hvem tropper reelt (fysisk) op med klinex og røvspark, når lokummet brænder? Så er det pludselig let at spotte de nominerede :-)