Ro i sindet

Ro i sindet
En fantastisk smuk sommer aften

tirsdag den 5. februar 2013

Be strong

Phu ha en tid der er kommet lige nu. Regn og slud. Frost og kulde og det i sig selv er ikke al for sjov men udover det er jeg kommet ind i en træls periode, hvad jeg selv fornemmer har været siden jul.
Der er længere mellem smilene og latteren men kortere mellem de tunge suk og tårrene.
Normalt er jeg ikke nem til tårer og der skal meget til at hyle mig ud af den, men lige for tiden skal der ingen ting til. I dag fra kl 12 til kl 16 nåede tårrene frem til kinderne 5 gange. Hvad sker der lige??? Det mest fustrende er jeg selv har svært ved at sætte ord og fingere på hvad der er galt. Jeg kan nævne nogle ting men har på fornemmelsen at det ikke er kærnen i det. Hvordan jeg finder den aner jeg intet om.
Jeg er begyndt ikke at ville i seng for jeg ved jeg skal op og på arbejde næste dag. Det hænger mig langt ud af halsen. Er det mon så arbejds mæssigt. Ja noget af det er. Men jeg tror ikke det hele er.

Jeg har altid holdt højt humør. Grinet og fjollet. Lavet sjov og spas. Dog kan jeg ikke finde det overskud til at kunne det igen. Det er væk hvor godt jeg end leder efter det. Dog har jeg også brugt det lidt som en facade for andre ikke skulle komme for tæt på mig. Derfor bliver tiden lige nu også lidt sværere idet jeg er meget let til tårer for tiden og folk jo så spørger ind til det. Men hvad har jeg lyst til at dele og med hvem og hvad kan jeg dele for når jeg selv er i vildrede.
Der findes dog en som altid er klar til at smide hvad hun har og lytte og fortælle.
Det hjalp virkelig i dag og selvom det betød lidt senere hjem så var det, det værd.

Jeg har ingen jeg har ladet komme helt tæt på mig. Der findes ingen der kender mine inderste tanker og frygt og glæder. Ingen der kender hele min fortid. Enkelte kender lidt til noget men resten er MIT.
Det kan selvfølgelig godt være en svaghed i det her øjeblik men før i tiden var det, det nemmeste idet at jeg så vidste at når ingen kendte det til mig kunne jeg ikke blive sårret over hvis noget gik galt.
Men hvad dælen bygger jeg dog den teori på? Det næste er jeg har meget svært ved pyl og vil nødig selv være en af dem der pyller. Jeg har svært ved at tage at folk selv fortæller hvor skidt de har det hvis jeg er ved at fortælle noget om mig. Jeg lukker af og synes ikke det er værd at bruge tid på at fortælle.

Det er et hul jeg er kommet i og nu begynder byggeriet for at komme op af hullet. Der skal flettes noget snor til en rebstige.

For i bund og grund har jeg meget at være glad for. Jeg har fundet en sød kæreste. Først tvivlede jeg lidt på det men jeg tror nu nok at det bliver godt. Jeg har et godt arbejde og nogle super gode kollegaer. Jeg har en familie og en hund og en dejlig lejlighed. Jeg tjener penge og mangler ikke noget (selvom det lige i tiden er meget småt)

Jeg fik engang at vide at man skulle skrive 10 ting op man glædet sig til. 10 ting hvor man kunne sige YES det glæder jeg mig til. Skræmmende nok kunne jeg kun finde 2 ting.
Det er dog en liste jeg vil tage op igen og se hvad jeg kan finde. På et tidspunkt håber jeg at mit arbejde kan stå der på.

Hovedet højt og benene ned og så fremad. Det er vejen lige nu.
Be strong and happy.