Hvad ved alle de andre om det..hvordan kan de sige det når de ikke kender det bagved. Hvordan kan de komme med et råd, vejlede og hjælpe. Ja ser du det er spørgsmålet. Nogle har læst mig andre gætter men ingen kender mine inderste tanker, føleser og drømme.
Nogle er gode andre knap så positive men sådan er det altid.
Jeg har siden nytår været inde i en træls tid. Præcis hvad det kommer af ved jeg ikke, men jeg kan da sætte finger på enkelte ting.
Mon jeg benægter mig selv glæde og kærlighed som nogle siger eller er jeg bare nærtagende eller er det reelt nok.
Meget går mig på, noget frygter jeg andre ting er jeg bare meget usikker på.
Jeg bevæger mig på usikker grund i en tid uden fremtids udsigt. Jeg ved ikke hvor jeg er på vej hen eller hvordan jeg kommer videre.
En følelse af lykke kommer snigende ind i maven på mig og breder sig videre til hænder og fødder for til sidst at ramme epicenteret, hjernen. En tåre triller fra øjnkrogen ned over kinden, forbi mundvigen og slutter på hagen. En varme glider rundt i kroppen som varm te ned gemmen halsen, Varmen slutter i fingerne som en kildren i fingerspidserne. Lykken vender tilbage og en træt og godt brugt krop hviler tungt på den bløde madres med en lette fyldige dyne oven på. Kroppen synker længere ned og bliver tungere og tungere og hovedet hviler tungt på den kraftige welpur pude. Søvnen sniger sig ind. Ole lukøje hopper fra kvist til karm og over til hoved som efterhånden er sunket helt ned i puden.
Pludselig kommer savnet, angsten, frygten og usikkerheden som lyn fra en klar himmel. Som de sorte ryttere i Lord of the rings, kommer den galoperene ind og skræmmer alt tryghed og sikkerhed væk og overtager tronen i kroppen.
Hovedet letter som en jetjager fra puden og sveden hagler fra kroppen.
Hvorfor??? Hvorfor kan jeg ikke lade tankerne hvile.
Efter noget tid bliver det hele for meget og tårene kommer for til sidst at trætte kroppen så meget at den giver op og søvnen dukker op.
Det var ikke første aften og jeg ved med sikkerhed det bliver ikke den sidste.
Jeg har prøvet at dele lidt mine "oplevelser". Svarene på det er jeg tænker for meget og overtolker tingene men er det det, og hvordan slipper jeg det igen.
Det begynder at påvirke min hverdag nu og jeg bliver mere og mere kort for hovedet og der skal ingen ting til længere så bliver jeg irriteret.
Jeg håber jeg snart for styr på det og kan nyde min hverdag og min tilværelse.
Noget har jeg fået styr på og det har da skabt en vis ro men der er stadig noget at arbejde med.
