Hør mig nu!!!

Jeg har lidt svært ved at komme igang med denne blog. Det er dog noget som jeg har ønsket at skrive tit og nu ligger det altså næst i køen til at komme fra hovedet til fingerne og videre som ord på det visuelle papir på cyberspace. Hvordan får man så startet.... jo det er så her tanken strejfer mig. Jeg har lige så svært ved at komme igang med det her som med at sige fra i hverdagen. Det er sådan set det jeg vil skrive om. Når jeg nu har svært ved det i hverdagen kan det jo være det her er en begyndelse.
Jeg er så heldig at jeg har et arbejde ovenikøbet et super sted. Jeg har en dejlig hobby når jeg kommer hjem og 2 dejlige dyr som jeg deler min hverdag med. Hvad skulle jeg dog kunne forlange mere..?? ingen ting mon... JO. At blive hørt og forstået og ikke taget forgivet.
Detsværre har jeg selv lidt skabt den situation for mig. Jeg har ikke så stor en omgangskreds og de få jeg har, har jeg stadig svært ved at åbne mig over for. Hverdagen og arbejdspresset forstyrre dog tit for mit forsøg. Jeg har en dejlig kollega som heletiden fortæller mig at mit humør smitter af og jeg har overskud til at holde humøret højt selvom de andre mugger lidt. Men dog føler jeg at det nu forventes af mig at jeg altid er glad og fuld af humor. Men bag denne humor gemmer der sig til tider en tåre, en usikkerhed, en frustration. Acceptere folk også at jeg engang imellem har behov for at have en down dag eller har brug for at være lidt trist eller sågar ked. Det er som om det bliver gemt af vejen og kommer først når jeg kommer hjem og sidder for mig selv.
Det er jo ikke sådan det er hver dag men til tider. Jeg har altid haft den mening at mine problemer er mine og ikke andres men har dog måtte sande at det er sundt at dele dem engang imellem.

Jeg hjælper gerne folk med diverse ting, men desværre synes jeg nogle tager det forgivet efter noget tid at det gør Mette da. Er jeg for flink? Jeg har rigtig svært ved at sige nej hvilket også gør at jeg jo altid får hjulpet folk når de spørger og så kan det vel let blive en vane. Jeg har svært ved at tackle konflikter og har svært ved at sige noget til folk. Vel på en måde konfliktsky. Det er da træls at have det sådan og jeg ved udemærket jeg skal arbejde med det men hvor er det dog svært. Jeg skal altid lige tænke over hvad der er blevet sagt inden jeg kan komme med noget til det.

Jeg vil gerne gøre det bedste jeg kan. Men jeg er også nået dertil at jeg ikke bare vil lægge øre til jeg vil høres og forstås. Jeg vil ikke gøre noget for at gøre andre glade men gøre det for at gøre mig selv glad. Jeg vil først og fremmest leve op til mine egne forventninger. Der er bare lettere sagt en gjort men alligevel. Jeg synes jeg har prøvet lidt men synes folk overhøre det eller forhaster videre. Enkelte høre mig men så er det som om det glemmes.
Måske ligger jeg for meget idet men det er nu engang sådan jeg har det og føler det.

Jeg er kørt lidt fast men tror nok jeg fik det meste ud. Nu er det ikke sådan at jeg er en skrøbelig lille svækling som kun har ynk og lever vildt lykkeligt. Sådan er det ikke. Alle har vel bare noget som går dem på sinde og sådan havde jeg det lige.