Tankespin

Jeg  har været så heldig at jeg har haft en solrig fridag på denne fredag. Efter en hvad jeg vil definere som en travl uge med mange opgaver, problemstillinger og små konflikter sidder jeg nu og vender ugens begivenheder. Tænker på hvad der er sket og hvilke opgaver jeg ikke er færdige med og hvordan jeg så bliver det. Samtidig ryger tankerne også lidt hen i de små konflikter jeg er løbet i og som jeg har hørt andre er løbet i.
Min super kollega og gode ven som har hængt en smule med mulen fordi folk ikke har respekt for hinanden og bare fordi nogle er misundelige på hende komme de med latterlige bemærkninger og sårende kommentar hvilket er fuldstændig absurd og slet ikke på sin plads. Men hvordan skal man dog for pokker munter hende op igen. Jeg vil så gerne hjælpe men alt hvad det bliver til i det øjeblik jeg snakker med hende er tomme ord som skal antyde forståelse og hjælp men bare bliver til ligegyldige små gloser hvilket ikke er meningen.
Når jeg så sidder og tænker over det komme det hele til mig men nu er det selvfølgelig forsent på en måde.
Tankerne ryger også hen på problemer og konflikter jeg har haft selv. Dem har jeg ligeså svært ved at håndtere. Jeg er nok det nogle vil kalde konfliktsky. Jeg hader at diskutere med folk, jeg hader når folk skændes, råber eller snakker ondt om andre. Jeg ved ikke om det er det indtryk andre har af mig. Selvom jeg til tider har en hård yder kerne så er der noget skrøbeligt og ikke så modigt inde bagved, en af de ting er konflikter og disskutioner.
Jeg har svært ved at gå ind i en konflikt eller diskussion, men sker det så står jeg med sved om panden, ben der ryster som om undergrunden var ved at lave milkshakes og en mave der danser som 10 hip hop dansere til mesterskaber. Det er træls det er sådan men jeg håber at med et kursus eller 2 jeg kan forbedre det.
Det er da blevet bedre. At snakke i stor forsamlinger er ikke længere noget problem som for nogle år siden så mon ikke også jeg kan få lidt styr på det andet.

Tankerne stryger da også lige hen på fremtiden. Hvordan den ser ud til at blive de næste 5 år, hvordan jeg kunne tænke mig den og hvordan jeg frygter den.
Jeg holder af mit arbejde og mine arbejdsopgaver som kun ser ud til at blive flere hvilket absolute ikke gør mig noget. Jeg holder da af mine kollegaer (nogle mer en andre) og jeg har da også nogle fritids interesser som tager min interesse men aller aller mest holder jeg af en vis tid på dagen, nemlig alene tid og helst i naturen. Det er en form for reset knap som lader duracel batterierne op igen så hovedet er klar igen.
Lige nu står den på tid bag skærmen i cyberunivers med hunden sovende ved siden af mig og min yndlingsfilm i dvden nemlig transformers. Det er også noget jeg ynder som kan sætte gang i tankerne.
Men det er nuet hvad med om 5 år. Hvad laver jeg, hvor er jeg, hvem er jeg sammen med og hvad sker der. Det kan godt være skræmmende at tænke over men igen tror jeg det er sundt og på den måde kan jeg selv arbejde på at det bliver som jeg godt kunne tænke mig. Det jeg selv har indflydelse på kan jeg ligeså godt gøre mit til at det bliver godt. Lige nu flyder min EDD samtale med min nye chef meget. Jeg har kun haft min chef siden 1 december. Jeg synes han er en super god chef men alligevel. Der er så meget jeg godt kunne tænke mig men mon han giver mig lov. Jeg er ikke nervøs for samtalen som sådan men nok lidt nervøs for udfaldet. Jeg har forberedt mig så godt jeg kunne (med lidt hjælp) nu må vi så håbe han snart kalder mig ind.

Samtidig mens robotterne suser hen over skærmen og kanonernes brag lyder suser tankerne hen i datiden. Jeg savner virkelig vi er en samlet familie igen i stedet for spredt i forskellige vinde som i dag (hvor jeg også selv står og skal flytte). Savner dem som ikke længere er her men bare nogle bogstaver på en stem og minder i den store harddisk som sidder i hovedet.

Nogle gange bliver tankespinet for meget som så fortsætter selvom lyset og tvet er slukket og meningen er sove, så suser tanker rundt som små mus på jagt efter pølse eller ost. Nogle bliver til små billeder på nethinden som nogle gange ender i en tåre på kinden pga et savn, andre gange kommer et minde fem som man så kan dele med andre dagen efter og så er der de gange hvor det bliver en fantasi om noget jeg godt kunne tænke mig.
Jeg kan godt forstå hvis jeg engang i mellem har ondt i hovedet med den aktivitet der er men tror nu nok det er sundt nok.