Jeg er normal en meget stille og rolig person som kun i perioder kan have et lidt hidsig temperament. Jeg er meget utålmodig men det er der vel så mange der er. Men når folk så endelig får mig hidset op skal der gå noget tid før jeg bliver god igen. Det sker for detmeste i løbet af en dags tid.
En gang er jeg blevet så tilpas sur og følte mig så tilpas trådt på at der skulle gå lidt længere tid.
det er sådan set et år siden nu og det er stadig ikke glemt. Jeg snakker ikke med personen i dag (Hun var ikke så populær i mine øjne i forvejen så det har nok ikke gjort sagen bedre). Hun har skrevet en sms med undskyld jeg har bare ikke taget imod den da jeg mente det var fuldstændig uhørt det hun fik lavet.
Her kommer jeg så til at tænke på et gamle ordsprog med at lade gammel had være glemt. Men hvordan en i h..... skal man kunne gøre det når man stadig den dag i dag kan blive sur bare ved tanken om den aften. Jeg har ikke noget med hende at gøre og ønsker heller ikke at få det. Hun kan komme med en mundtlig undskyldning og vise at hun har lært af det og rette fejlen op (som hun igen i år har fået lavet) Hun ved det jo godt selv i kraft af det var det hun gav skylden til hendes opførsel. For mig er det bare ikke en undskyldning at give "stress" skylden for jo hun havde travlt men som det foregående år kunne hun have givet nogle af opgaverne væk.
Jeg kan ikke have at man gemmer sig bag sådan en undskyldning og oven i købet tror man kan gøre det godt via en sms når man mundtlig i telefonen kunne give en mega sviner og verbal skideballe over at man som frivillig hjælper meldte afbud eller at man kom senere. Har man nosser til at stå frem og udlange sviner til højere og venstre kan man vel for hunden også give en mundtlig undskyldning. ikke at det ville hjælpe i den her sag mere da det har stået på så længe nu og mit inderste had nu sidder groet fast i mit 32 gb hukommelseskort i hovedet.
Her tror jeg ikke det gamle ordsprog virker men jo i visse situationer er det nok en fordel især hvis man selv har taget fejl og har skabt noget had via det.
Det kan være svært at sætte sig ind i historien men det er heller ikke pointen jeg skulle bare ud med det da jeg var så heldig at løbe på selv samme person i går efterfulgt af hun hurtig kiggede i jorden og forsvandt med lynets hast.
Dårlig samvittighed? jo måske selv kunne jeg kun grine af hende og takke alle de dejlige mennesker jeg stod sammen med for en dejlig dag og forlade pladsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar