Forventingens glæde

Alle kan vist se tilbage og finde en dag som de helst havde undværet. En dag som  man føjer til i glemme bogen, en man bare helst ville glemme. Det må man sige jeg har haft i dag.

Uden at lyde al for pivet har jeg på det seneste haft en træls tid. Glæde og lykke er pakke væk og erstattet med frustrationer, bekymringer og til tider en tåre eller 2.
Ingen tvivl om jeg har en turbulent tid lige pt og hvor end jeg bevæger mig hen har jeg svært ved at finde ro. Jeg kan ikke falde i søvn og har meget svært ved at stå op. Er konstant træt og føler ingen sult. Spiser kun for at overleve og med håbet at muren snart er passeret og bag den står en ny og solrig verden og venter på mig.
Når jeg ser lidt indad og prøver at grave frem hvad mine problemer lige nu er finder jeg da lidt der fylder men måske jeg selv gør dem større end de er.

Der er en del. På hjemmefronten har der været lidt ubalance som jeg prøver at genfinde. På arbejdet har jeg det meget blandet. Jeg har virkelige nogle super gode kollegaer men der er også lige et men... En som jeg så absolutte ikke kan tage for tiden. Jeg har prøvet at lade som ingenting og bare ignorere hun er der. Jeg har prøvet at sige til mig selv hun er ok. Jeg har virket interesseret i det hun siger men hver gang jeg siger til mig selv at hun nok er ok laver nu et eller andet crab og så er vi tilbage ved 1 eller hvis vi kan gå i minus. Det er som en slem overtrukket konto med røde tal og minus foran som bare aldrig går i 0 igen. Det er svært ved at forklare.
Jeg havde fået stillet noget i udsigt af min chef og efter en samtale jeg havde med ham i dag lød det meget til at det ikke kommer til at ske. Måske jeg havde forventet mere jeg mener en ung tøs på 27 uden uddannelse hvad kan man forlange. Jeg kan ikke ladevære med at tænke om det er mig selv der har blæst det op og forventede mere en jeg blev stillet i udsigt eller hvad...

Jeg havde virkelig glædet mig til det men nu tyder det så på noget andet. Nu kan jeg så ikke helt finde min plads og føler mig egentlig lidt i overskud og ligegyldig.
Tænker på om jeg skal finde noget andet men jeg holder virkelig af de fleste af mine kollegaer.
 Spørgsmålet som jeg nu selv skal finde svar på er og det var mig der glædede mig til en forventning jeg selv havde forstillet mig eller om min chef har trukket lidt i land.
Jeg ved det sku ikke samtidig sidder jeg alene og savner vildt min hund. Det jeg har haft nemmest ved at snakke med og dele føleser med... mine dyr.

Jeg ved ikke.. jeg er nok bare en sær snegl som analysere for meget på tingene og forventer mere end
hvad virkeligheden byder.
Gid livet var lidt nemmere og gik efter en rød tråd.