Ro i sindet

Ro i sindet
En fantastisk smuk sommer aften

mandag den 29. april 2013

Lykken er....

Sikke dog en tid det er lige nu. Jeg føler jeg svæver hen over verden og smiler over hele 5 øren.
Jeg er glad. Endelig en happy time. Egoist som jeg kan være synes jeg selv jeg har fortjent det.
Med medgang kommer modgang og omvendt, og det må siges er rigtig lige nu.

Jeg kan stadig godt have dage hvor det hele er noget hø men det påvirker mig slet ikke på samme måde som for 3 måneder siden.
Hvordan kan det være.... tjo
Jeg har endelig fået lov at føle hvordan det er at være elsket. Føle hvordan det er at elske nogen og føle lykke.
Som dagene går bliver jeg kun mere og mere glad for ham. Han betyder så meget for mig og netop det gør bare at jeg får så meget igen af ham. Hvor jeg før fandt trøst i hesten, hunden eller musik har jeg nu ham. En god gut at snakke med og få råd af. Han er atypisk på mange måder men dog stadig skøn.

Og sikke dog en betydning det har fået. I starten var det svært. Jeg skulle pludselig vænne mig til at dele mange ting med en mere og slippe visse ting, tør stole på en anden og det må siges at have været svært. Det er det stadig men slet ikke på samme plan. Jeg har endelig indset at jeg ikke behøver klare alt selv, at det er ok der er andre og at det er ok at få hjælp. Det lynser økonomisk for mig også så det flasker sig bare.
Vi er begyndt hos Dansk røde kors som aspiranter til samaritter i håb om at kan blive det.
Han har lige flyttet adressen op til mig og en dag vi sidder til noget undervisning siger læren at vi skal være medlem men da vi havde samme adresse fik vi familie rabat. Nøj jeg slog øjnene op og tænkte ved mig selv. Nej nej vi er ikke en familie, men jo...... det er vi jo lidt. Samme adresse og fælles udgifter og fælles bil. Det er da starten på en familie. Det vare både lidt skræmmende men også fedt at tænke på.

Jeg har sluppet noget af grebet og hvor er jeg glad for jeg lod mig selv turde.
Nu håber og ber jeg til at vi har lang tid sammen.

1 kommentar:

  1. Det ses og mærkes tydeligt at der er én der rører dit hjerte, hvor andre ikke kan ;-) Dejlig læsning!

    SvarSlet